
Konservative stemmer der vil arbejde for dig
16. november 2017 - kl. 15:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvad er egentlig forskellen på de mange partier, der i Frederikshavn Kommune bejler til jer vælgere til kommunalvalget? Ja, fra Konservative kan jeg sige, at vi vil levere konstruktiv politik, og vi ser muligheder – ikke begrænsninger. Vi er borgerlige stemmer, der arbejder for dig under mottoet: ”ordentlighed og redelighed”.
Vi ønsker en stærk konstituering efter valget, og her er Konservative det bedste borgerlige bud til at indgå i sådan en konstituering. Helt konkret ønsker vi et borgerligt styre med en konservativ for bordenden og vil – uanset den endelige konstellation – søge maksimal konservativ indflydelse.
Vi lægger vægt på vigtigheden af tryghed og plads til optimisme og udvikling blandt kommunens borgere og ansatte, og så er Konservative et socialt ansvarsbevidst parti.
Det er ingen kunst at fordele velfærd. Opgaven består i at skabe den, og vi påtager os gerne opgaven. For en kommune skal ikke kun administreres. Den skal ledes. Det ved vi, og vi påtager os gerne den opgave.
Vi har fokus på kerneydelsen: At kunne tilbyde vores svage og ældre medborgere den pasning og pleje, som de har brug for, når de får brug for den. At give vores børn og unge den pasning og skolegang, de har krav på og brug for.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Konservative stemmer der vil arbejde for dig' til en bekendt