Voerså Kajakklub er nu en realitet

Voerså Kajakklub er nu en realitet

13. november 2017 - kl. 11:51 - af

Det blev vedtaget på en stiftende generalforsamling, der fandt sted onsdag 8. november i Voerså Fiskerlejes klubhus på jollehavnen.

Forhistorien er den, at der i sommers blev afholdt et ”Vild med vand” arrangement med Voerså jollehavn som base, der trak hundredvis af publikummer til. Her var der nok at både kigge på og deltage i. Blandt andet var der kajaksejlads samt paddleboard, som publikum kunne få lov at prøve, og det blev brugt i stor stil.

En af dem der blev bidt af at sejle i kajak, og som er initiativtager til, at kajakklubben er kommet op at stå, er Brian Mølgård. Mens publikum nu var på havnen, satte han et opslag op samme dag på stedet, for at finde ud af om der var interesse for en kajakklub i Voerså. På listen kom der 30 tilmeldinger, og på den stiftende generalforsamling endnu 10 mere.

Brian Mølgård har siden sidste sommer sejlet i havkajakker i klubben i Sæby.

Oplæg fra instruktør
Flemming Christensen, Sæby, var kaldt til assistance for at gøre rede for både sejlads i kajakker og regelsæt med vedtægter. Flemming Christensen har 18 års erfaring som instruktør, og han øste ud af sin viden. Herunder blandt andet om sikkerhed, kursus, logbog, beklædning, ekstra tøj med, vind og vejr, komme ud af en væltet kajak og op i kajakken igen, træktove, vandskræk, forskel på å- og havvand samt valg af kajakker for begyndere og for øvede.

Vedtægter
Efter instruktørens indlæg blev et sæt vedtægter gennemgået, under ledelse af Bjarke Laubek, til godkendelse og renskrivning.

Bestyrelse
Bestyrelsen er valgt, og den kom til at se sådan ud. Brian Mølgård, Benny Kjærsgaard, Anders Sørensen, Jonas Rømer, Thomas Sørensen og Jacob Østergaard. Bestyrelsen får muligvis brug for endnu et medlem som suppleant nummer to.

Konstituering finder sted i nærmeste fremtid.

Voerså Fiskerihavn er hjemmebane
Voerså er byen med to havne. Helt ude ved stranden og åudløbet ligger jollehavnen, mens fiskerihavnen ligger lige midt i byen med Voerså Byudvikling og Riverside Voerså som nærmeste naboer.

Den gamle fiskerihavn bliver Voerså Kajakklubs tilholdssted med klubhus og oplagring af kajakker.

– På stedet er allerede rigtig gode forhold, som bliver meget lidt brugt. Det er det ideelle sted for en kajakklub. Vi har en hel del tilladelser på plads, men nu skal vi i gang med at søge om midler til kajakker og byggetilladelser til udvidelse af et ekstra hus på havnen. Foreløbig bliver der nok at se til for både bestyrelse og medlemmer. Vi er fortrøstningsfulde, og vi håber på at komme i gang hurtigst muligt, siger initiativtager Brian Mølgård.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voerså Kajakklub er nu en realitet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER