KV2017: 1000 unge skal stemme til prøvevalg

KV2017: 1000 unge skal stemme til prøvevalg

9. november 2017 - kl. 11:19 - af

Frederikshavn Kommunes Ungdomsskole holder Ungevalg for skolernes 8., 9. og 10. klasse. Alle de opstillede partier i Kommunalvalget 2017 i Frederikshavn Kommune er inviteret. Det bliver ikke bare et stort valgmøde – det bliver også det første valgresultat, når de unge efter debatten afgiver deres stemme til prøvevalget.

Formålet med Ungevalget er at udvikle elevernes interesse for samfundsdebatten, og samtidig give dem forståelse for demokratiets vilkår. Klasserne har på forhånd arbejdet med kommunalpolitik- og valg i samfundsfag, og har forberedt spørgsmål til det politiske panel:

”Med Ungevalget vil vi åbne elevernes øjne for, hvordan den demokratiske proces hænger sammen, og at de selv har en mulighed for at påvirke den med deres aktive indsats. Det er skolens opgave at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Og det mener vi, at Ungevalget bidrager til,” siger Viviann Skjold Henriksen, ungdomsskoleinspektør, Frederikshavn Kommune.

Resultat efter Ungevalg
Til arrangementet deltager alle de partier, der er repræsenteret i kommunalvalgkampen i Frederikshavn Kommune. Politikerne har på forhånd fået emner, som de unge har en særlig interesse i. De handler blandt andet om aktuelle udfordringer som, hvordan politikerne skabe godt ungeliv i kommunen. Og hvad de vil gøre for, at de unge bliver boende eller vender tilbage efter endt uddannelse. Efter paneldebatten skal de unge afgive deres partipolitiske stemme. Det kommer til at foregå via deres mobiltelefoner, og resultatet kan partierne bruge som indikation på de unges opfattelse af politik i øjeblikket:

”Det bliver naturligvis spændende at se resultatet. Det kan jo være under indflydelse af, hvad der bliver sagt og givet af konkrete løfter i debatten. Vi håber også, at det kan være en øjenåbner for dem, der måske overvejer at involvere sig mere i forhold til kommunalpolitik,” siger Viviann Skjold Henriksen.

Program: fredag den 10. november samles folke- og privatskolernes 8., 9. 0g 10. klasser til Ungevalg 2017 i Arena Nord i Frederikshavn. Der deltager over 1000 elever. Ved arrangementet vil kommunale politikere indgå i et politisk debatpanel. Debatten begynder kl. 10.30 og varer til kl.12.30. Paneldebatten afsluttes med, at eleverne stemmer på deres mobil. Resultatet præsenteres umiddelbart efter.

Paneldeltagere er:

A Socialdemokraterne: Anders Brandt Sørensen

C Det Konservative Folkeparti: Thomas S. Jensen

D Nye Borgerlige: Birthe Rugholm

F Socialistisk Folkeparti: Christina Lykke Eriksen

I Liberal Alliance: Allan Salih

K Kristendemokraterne: Elisabeth Sørensen

O Dansk Folkeparti: Kaspar Lau

V Venstre: Anders Broholm

Ø Enhedslisten: Ida Skov

Å Alternativet: Mark Jewkes

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'KV2017: 1000 unge skal stemme til prøvevalg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER