
Regionsrådsformand Ulla Astman på visit i Sæby
2. november 2017 - kl. 9:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag den 3. november i tidsrummet 15 – 17 kan regionsrådsformand Ulla Astman træffes på Torvet i Sæby.
Her vil der være en aktuel lejlighed for borgerne til at spørge ind til lægedækning, sundhed, regional udvikling og ikke mindst kollektiv trafik og infrastruktur.
Lægedækning og de sundhedstilbud som findes i Sundhedshuset er også top aktuelle emner i Sæby ligesom i andre dele af regionen.
Besøget er en del af Ulla Astman kampagne for genvalgt til regionsrådet og udgangspunktet for dialog med borgerne er kampagnehuset opstillet på Torvet i Sæby centrum.
I Frederikshavn kommune opstiller der 3 socialdemokrater til regionsrådet. Det er Tina Kjellberg, Frederikshavn, Jørgen Rørbæk Henriksen, Sæby og Ejner Guldager Nielsen, Skagen. De vil alle være til stede på dagen.
– Jeg håber mange sæbynitter vil benytte sig af lejligheden til at få en snak med regionsrådsformand Ulla Astman og de lokale kandidater til regionsrådet, lyder det fra Per Hjortnæs Pedersen, formand Soc. I Sæby og Opland.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Regionsrådsformand Ulla Astman på visit i Sæby' til en bekendt