Kommunen kobler elever med virksomheder på DRIVKRAFT 17

Kommunen kobler elever med virksomheder på DRIVKRAFT 17

23. oktober 2017 - kl. 8:53 - af

Knivholt Hovedgård i Frederikshavn er de næste tre dage idéværksted for 8. klasseelever fra Frederikshavn Kommune og elever fra Innovationslinjen på Halvorsminde Efterskole. Formålet med DRIVKRAFT 17 er at koble lokale virksomheder med fremtidens arbejdskraft og give de unge et indblik i mulighederne for at få et fedt job og en spændende karriere i deres egen baghave.

Nogle virksomheder i Frederikshavn kommune mærker allerede, at det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. I den nærmeste fremtid bliver det endnu vanskeligere, fordi flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye til. For at kunne opfylde virksomhedernes fremtidige behov for faglærte, er målet, at 45 procent af en ungdomsårgang i Frederikshavn kommune skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse i 2020. DRIVKRAFT 17 er et af de konkrete tiltag, Frederikshavn Kommune søsætter, der skal åbne de unges øjne for, at der er masser af spændende job- og karrieremuligheder tæt på, hvor de bor.

Fiberlys-virksomheden RobLight A/S, der tidligere var en del af Roblon koncernen, ser flere fordele i at deltage i DRIVKRAFT 17, fortæller Anne Mette Rahbek, der er salgschef i virksomheden:

”Vi er med på DRIVKRAFT for at gøre de unge opmærksomme på, at vi er her, og at vi kan en helt masse. Vi eksporterer de fleste af vores produkter og er ikke særligt synlige lokalt. Nu benytter vi en god lejlighed til at vise flaget, og for at 130 unge får øje på, at her er spændende arbejdspladser både for unge med en erhvervsfaglig uddannelse og for højtuddannede”, siger Anne Mette Rahbek, salgschef i RobLight A/S.

Unge hjerner tænker i andre baner
RobLight A/S, Maritime Ship Supply og Farm Fun præsenterer mandag eftermiddag hver sin udfordring for eleverne fra 8. klasserne i Skoledistrikt Vest og innovationseleverne fra Halvorsminde Efterskole. Eleverne skal i løbet af de næste to dage udvikle kreative, konkrete løsninger, som de præsenterer for virksomhederne onsdag formiddag. Anne Mette Rahbek, RobLight A/S forventer, at eleverne kommer på andre idéer, end virksomheden selv kan komme på:

”Unge hjerner tænker anderledes. Vi vil gerne inspirere de unge til at tænke større og sætte tanke- og idéprocesser i gang, som slår nogle krøller og genererer idéer, vi ikke selv ville komme på. De timer, vi bruger sammen med de unge, er rigtig godt givet ud. Vi får måske ikke en hel støbt idé, vi kan gå hjem og realisere 1:1, men jeg er sikker på, vi får inspiration til at tænke i nye retninger. Og som sidegevinst får vi indsigt i, hvad de unge forventer sig af fremtidens arbejdspladser og producenter. De er jo potentielt både vores fremtidige medarbejdere og kunder”, siger Anne Mette Rahbek, salgschef, RobLight A/S.

DRIVKRAFT 17 åbner porten mandag morgen, hvor der står teambuilding på programmet med Friskop.dk, der har hjemmebase på Knivholt. I eftermiddag præsenterer de tre virksomheder deres konkrete udfordring, og så går det løs med at brainstorme på idéer i grupper, hvor eleverne er blevet sat sammen på tværs af skoler og klasser. Onsdag formiddag forbereder eleverne en knivskarp præsentation af deres idé for virksomhederne. Spændingen udløses onsdag kl. 12:30, når dommerpanelet kårer vinderne af den bedste idé.

Man kan følge processen på Facebooksiden https://www.facebook.com/drivkraftFRHkommune/

FAKTA
Frederikshavn Kommune har udviklet konceptet DRIVKRAFT 17, der har som formål at skabe et mødested i Frederikshavn kommune mellem de unge og lokale virksomheder. Virksomhederne RobLight A/S, Maritime Ship Supply og Farm Fun samt ca. 100 elever fra 8. klasserne i Skoledistrikt Vest og ca. 25 elever fra Halvorsminde Efterskole deltager i DRIVKRAFT 17. En gruppe på ca. 35 lærere har forberedt sig til rollen som facilitator på DRIVKRAFT 17 på en læringsdag om innovative læringsprocesser.

Frederikshavn Kommunes uddannelsesstrategi kan læses via linket her:
http://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/politikker_og_visioner/boerne_og_kulturomraadet/Uddannelssstrategien%20Nutidens%20b%c3%b8rn%20og%20unge%20-%20Fremtidens%20medarbejdere%202015.pdf

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen kobler elever med virksomheder på DRIVKRAFT 17' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER