
Mogens Brag: Lad os fjerne 25-års reglen nu
19. oktober 2017 - kl. 6:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der er skrevet en del den sidste tid om 25 års-reglen på foreningsområdet.
Og lad mig slå fast – Venstre medvirker gerne til at fjerne 25-års reglen.
Fjernelse af den forkætrede regel har længe været på min dagsorden og til trods for svigtende hukommelse rundt omkring, så har vi i udvalget flere gange debatteret og regnet på afskaffelse af reglen, ligesom vi har været i dialog med paraplyorganisationer og foreningsliv om det. Hver gang er det strandet på økonomi – at det ville koste 7-8 mio kr, som ville gå fra de unge under 25 år.
Det har tidligere gjort det til en svær politisk beslutning, men jeg forstår, at socialdemokratiet nu er villige til at se på en løsning – “efter valget”…
Det glæder mig selvfølgelig for så er der et flertal sammen med Venstre – jeg vil blot foreslå, at vi gør det nu. Lad os sætte det på dagsordenen ved det kommende KFU-møde d. 8. november og få en aftale og et forløb beskrevet. Det vil da være fjollet at nøle, når vi tilsyneladende er enige om målet.
Mvh. Mogens
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mogens Brag: Lad os fjerne 25-års reglen nu' til en bekendt