
Weltklassebillede-Rikke Nielsen
Foredrag: Sådan blev jeg en rigtig vinder
18. oktober 2017 - kl. 6:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Rikke Nielsen er tidligere professionel håndboldspiller, men er i dag en engageret og dygtig foredragsholder, der bevæger og inspirerer publikum over hele landet med sin personlige og gribende livshistorie og sit arbejde for udviklingshæmmede børn.
Siden hun stoppede sin karriere som professionel håndboldspiller, har Rikke Nielsen dedikeret sit liv til at hjælpe udviklingshæmmede børn. Hendes egen datter Magda er født med Downs syndrom, og sammen har de skabt håndboldholdet Kidz for udviklingshæmmede børn.
Kidz – et håndboldhold
Rikke startede holdet, fordi hun savnede et fritidstilbud til datteren. Heldigvis var det ikke kun Rikkes familie, der manglede et hold til deres barn, det gjorde mange andre i Aalborg og omegn også. Kidz-holdet blev til i et samarbejde med I.H. Aalborg og Nøvling IF og består i dag af 40 børn.
Rikke Nielsen hjælper børn med indlæringsvanskeligheder, så de gennem håndbolden opnår en følelse af succes og vindermentalitet. De lære, at det uperfekte er perfekt. – Det er altafgørende for de handicappede børn, at de får en tro på dem selv, selvom de er mere udfordret end andre, forklarer Rikke.
Et sandt mirakel
Selv har Rikke Nielsen oplevet modgang i livet, med en kræftknude i halsen, der skulle opereres væk, før hun blev rask, og et barn født med Downs syndrom.
Efter en operation blev Rikke Nielsen erklæret rask, og derefter viede hun sin tid til sit livs projekt: Kidz.
Hør Rikke Nielsen fortælle sin personlige historie om at stå på mål for flere slag end de fleste, om hvordan det, der umiddelbart lignede livets største nedtur, endte som et sandt mirakel. Et motiverende foredrag ud over det sædvanlige, som vil inspirere klubber, foreninger, forældre og frivillige ildsjæle.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Sæby Handicapgruppe og Idrætskoordinatoren i Frederikshavn Kommune.
Manegen – Sæby Kulturhus. tirsdag 24. oktober, kl. 19.
Billetterne kan du køber på bibl.frederikshavn.dk eller ved at henvende dig på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag: Sådan blev jeg en rigtig vinder' til en bekendt