Foredrag med masser af humor og stof til eftertanke

sdr

Foredrag med masser af humor og stof til eftertanke

16. oktober 2017 - kl. 9:56 - af

Forleden havde FOF Vendsyssel og Hjerteforeningen Sæby i samarbejde foredrag i Manegen med Peter Qvortrup Geisling, som er læge, journalist og forfatter og kendt fra mange TV-programmer. Peter Geisling er nordjyde og opholder sig ofte i det nordjyske.

Aftenens tema var ”Giv dit liv et serviceeftersyn”, og salen var med 240 deltagere fyldt til bristepunktet. Tilhørerne fik en oplysende og humoristisk aften og gik også fra foredraget med stof til eftertanke.

Vi skal huske at leve livet – lev sundt uden at overdrive og husk at få motion – ½ time hver dag er Peter Geislings og også Hjerteforeningens anbefaling. Motion er vejen til et godt liv. Kig lidt indad og husk dine drømme og også at udleve nogle af dem, var Peters budskab.

I modsætning til TV-programmerne bliver livet ikke genudsendt, så Peter Qvortrup Geisling inspirerede publikum til at give livet et serviceeftersyn. Han lagde også stor vægt på at stoppe rygning. Det er på alle måder meget usundt og skadeligt at ryge og rystende, at så mange unge mennesker begynder at ryge.

Endvidere kom han ind på stress, og hvor farligt det er for helbredet altid at leve et stresset liv – at der arbejdes alt for meget, at man som familie har alt for travlt – at karrieren fylder alt for meget – at man glemmer at leve livet.

Publikum fik en rigtig sjov aften – humor er sundt. TV-lægen fortalte en masse sjove og tankevækkende historier – “journalbrokker”, som han har fra TV-programmer, brevkasser, breve han har modtaget fra patienter og læsere. I øvrigt modtager han også masser af breve med irettesættelser om hans påklædning, hans ordvalg og talemåder.

Alt i alt et fantastisk foredrag, hvor der også blev stillet spørgsmål om hans indstilling til bl.a. kolesterolmedicin.

Peter Qvortrup Geisling gav sig efter det 2 timer lange foredrag også tid til at besvare personlige spørgsmål fra deltagerne, inden turen igen gik til København til nye TV-optagelser.

FOF Vendsyssel og Hjerteforeningen Sæby og er allerede gået i tænkeboks om nye foredrag i 2018, og Hjerteforeningen Sæby arbejder allerede nu på højtryk med programmet for 2018, som kan findes på www.saeby.hjerteforeningen.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag med masser af humor og stof til eftertanke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger