Send dine elektriske apparater på efterårsferie

Send dine elektriske apparater på efterårsferie

15. oktober 2017 - kl. 0:02 - af

Når danskerne tager på ferie, lader vi apparaterne i hjemmet stå på standby i stedet for at slukke dem helt. I 2016 slukkede 28 procent næsten altid for deres apparater, men i 2017 er tallet faldet til 17 procent, viser ny undersøgelse. Men standbyforbruget kan i det lange løb ses på elregningen, råder energirådgiver, der herunder guider til, hvordan man vænner sig af med standby-vanen.

Mange danskere bruger efterårsferien på en velfortjent pause med familien i sommerhus eller udenlands. Men flere og flere danskere lader de røde standby-lamper lyse på TV, stereoanlæg og barbermaskine, når de forlader hjemmet. Andelen, der slukker helt for deres elektriske apparater, når de ikke bruger dem, er faldet med 11 procent fra 2015 til 2017. Det viser en ny Megafonmåling for energiselskabet NRGi. Bedre energimærker kan være en del af forklaringen, mener Benny Hebsgaard, energirådgiver i NRGi.

– Vores apparater bliver mere og mere energirigtige. Det er selvfølgelig en glædelig udvikling, men det lavere strømforbrug skal ikke fungere som en sovepude. Det kan stadig ses på elregningen, hvis du ikke slukker helt for dine apparater, når de ikke er i brug. Så hvis du skal på efterårsferie væk fra din bolig, kan det godt betale sig at slukke på stikkontakten, siger han og fortsætter:

– Hvis du ikke holder øje med dine elvaner, går det ud over økonomien. Har man mange apparater stående på standby, kan det koste helt op til 1.000 kr. om året. For at give nogle eksempler koster en TV-boks i standby-forbrug 231 kr. om året, en mikroovn 220 kr.,  mens en stationær computer koster 148 kr. En Play Station 4 koster 130 kr. i årligt standby-forbrug og en X-box One 290 kr.

Kom standby til livs med en elspareskinne
Kniber det med at huske at slukke for hjemmets elektroniske gadgets, kan en elspareskinne være en god investering. Den slukker automatisk for apparaterne, når de ikke er i brug.

– Elspareskinnen er guld for dem, der glemmer eller ikke gider slukke alle stikkontakter manuelt. Den koster helt ned til 49 kr. – penge, der med en elregningsbesparelse på op til 1.000 kr., hurtigt er tjent ind igen, siger Benny Hebsgaard, der dog mener, at man som udgangspunkt bør danne sig et overblik over alle hjemmets apparater.

– Få dig et overblik med en gennemgang af hele hjemmet, hvor du finder ud af, hvor mange apparater du har på standby. Det næste skridt er at finde ud af, hvordan man mest effektivt undgår, at apparaterne bruger strøm, når de ikke er i brug. Det kan være fornuftigt at samle så mange apparater som muligt i én stikdåse, så man kun skal slukke for kontakten et sted, siger Benny Hebsgaard og afslutter:

– Når man begynder at gøre op med sin standby-vane, vil jeg anbefale, at man tjekker sit energiforbrug hos energiselskabet jævnligt – man kan nemlig hurtigt se en forskel. Og jo flere apparater du slukker, jo større er besparelsen.

Om NRGi
NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.100 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere. NRGi bidrager aktivt til realiseringen af de klima- og energipolitiske mål og går forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. NRGi tæller divisionerne: Infrastruktur, Installation (EL:CON), Produktsalg (VEKSØ), Rådgivning (Kuben Management) samt vedvarende Energi.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Send dine elektriske apparater på efterårsferie' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER