Ingen handling bag ordene om rullende skolestart

Ingen handling bag ordene om rullende skolestart

15. oktober 2017 - kl. 7:59 - af

Dansk Folkeparti foreslog at gøre rullende skolestart og aldersdifferentieret undervisning frivilligt på mødet i Børne-og ungdomsudvalget i går torsdag d. 12/10- 2017.

S, V og SF stemte forslaget ned, og vælger dermed at beholde rullende skolestart og aldersdifferentieret undervisning.

Dansk Folkeparti mener ikke at det nye udvalg, som træder sammen i januar, får tid nok til at behandle punktet inden skolestart i August 2018. En undersøgelse og en fremtidig plan om at afskaffe/ændre ordningerne, tager tid og kræver meget planlægning, både på skole afdelingerne og hos børnehaverne, da de afgiver børn til skolerne.

Dansk Folkeparti ville også gerne have en afklaring på emnet, fordi rigtig mange forældre har ytret sig på dialogmøderne, i Evalueringer og andre steder, og efter vores mening har givet et klart signal om, at der er et ønske om at ændre disse to ordninger.

I resten af kommunerne i Danmark er tendensen, at de kommuner der har valgt rullende skolestart til, nu vælger det fra.

Med en afskaffelse af rullende skolestart, afskaffer man også aldersdifferentieret undervisning.

Dansk Folkeparti mener ikke, at man skal være handlingslammet pga. en igangværende evaluering, eller andet, men bestemt lytte til borgerne, samt de ansatte og ændre en politisk beslutning hurtigst muligt, når det viser sig at beslutningen er forkert.

Vi havde gerne set mere handling bag ordene fra de tre partier, specielt når der allerede er afsat penge, til netop dette emne i budgettet for næste år.

Dansk Folkeparti i Frederikshavn, kan godt frygte at der ligger mere bag de foreslåede visioner for folkeskolen, som nogle politikere hellere vil snakke om end træffe beslutninger for nuværende. Den gummiarm der viser sig i disse måneder, syntes vi ikke klæder nogen, og kan kun stå tilbage med en undren over, at beslutningen om at gøre rullende skolestart og aldersdifferentieret undervisning frivilligt, ikke havde udvalgets fulde opbakning.

Lars Oldager
DF Frederikshavn

Medlem af Frederikshavn Byråd

Medlem af Social-udvalget

Medlem af Børne-og ungdomsudvalget

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen handling bag ordene om rullende skolestart' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER