Hvorfor ikke arbejde tættere sammen?

11. oktober 2017 - kl. 7:40 - af Henrik Christensen

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Kirsten Husted, kandidat for SF i Frederikshavn Kommune.

I mit arbejde møder jeg alt for ofte unge, som falder udenfor rammerne af skole, fritidstilbud, venner – ja endda familie.

Vi har sidst hørt om dem sidste år, hvor unge helt ned til 12 år brugte eller solgte stoffer, organiserede sig i deciderede tæskehold, og en ung medbragt en hjemmelavet kniv til en ungdomsklub. Politikerne greb ind og håndterede situationen med at skabe et gadeteam via ungdomsskolen.

Så langt så godt. Men i mit arbejde som socialrådgiver i Familierådgivningen ser jeg igen og igen børn og unge, som fra en tidlig alder begynder på en løbebane, som sætter dem i fare for at falde udenfor samfundet. Unge fra en alder af 12 år begynder at pjække fra skole, sælge væske til e.cigaretter, stifter bekendtskab med alkohol. I en alder af 15-16 år har nogle stiftet bekendtskab med stoffer, kriminalitet. Vi har set flere der er begyndt at sælge stoffer.  Nogle gange er en enkelt dreng eller pige, andre gange ser vi flere i samme by.

Skolen ser det, familierådgivningen ser det, ungdomsskolen ser det, SSP ser det – og alle forsøger at håndtere problematikken fra hvert sit ståsted og med skiftene succes. Hvorfor ikke arbejde tættere sammen?

Der er allerede et formelt samarbejde mellem de nævnte institutioner og vi kender ofte navnene på de samme unge, men i min erfaring foregår arbejdet med og indsatsen overfor disse unge ofte i ”siloer”, hvor den ene part ikke helt ved hvad den anden laver. Og den unge har mulighed for at smutte udenom.

Det vil tættere og mere formaliseret samarbejde mellem alle kommunens institutioner og tilbud til ungegruppe kunne dæmme op for. Et sådant samarbejde, vil både fungere som et småmasket sikkerhedsnet under den unge og som en måde at skabe synergi på, så ressourcerne kan udnyttes bedst muligt. Der er med en fælles strategi for hvordan hver enkelt ung kan hjælpes vi kan hjælpe den unge med at skifte kurs.

Hvordan kan vi sikre dette samarbejde? Jeg har følgende forslag: Jeg forestiller mig, at vi (med forældrenes samtykke) skal udpege en koordinator for samarbejdet om den enkelte unge. Eller man kan afholde netværksmøder, hvor relevant netværk og kommunale instanser mødes og samarbejde om at hjælpe den unge ud af dennes problemstillinger.

Jeg er sikker på, at der er flere, som kan komme med forslag til  samarbejdsmodeller. Lad os drøfte det i fællesskab. Sammen når vi længere.