
Vil du bo i ældre-kollektiv i Sæby?…
7. oktober 2017 - kl. 12:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så kan det være du er i målgruppen for De Fire Årstider på plejecentret Rosengården i Sæby. Det er et kollektiv, der hylder fællesskab, fællesspisning og nye venskaber.
Lejlighederne har egen indgang, egen adresse og er altså en selvstændig bolig. Beboerne skal selv tilmelde sig madordning og hjemmeplejen hjælper, hvis der er behov.
Flere af lejlighederne har været udlejet til ægtefæller, der har en mand eller kone boende på Rosengården. Lige nu gælder det for Margit Kokholm. Hun har dårlige ben og kom sjældent på besøg hos sin mand. Nu nyder hun at besøge ham flere gange om dagen. Samtidig er der mulighed for fællesskab med de øvrige af kollektivets beboere. De spiser og ser tv sammen.
Vi er glade for tilknytningen til Rosengården, siger Thorkild Søndergaard, som flyttede ind sidste år. Det er rart, at vi kan deltage i aktiviteter og ikke mindst fester på Rosengården, det giver et godt afbræk i hverdagen. Vi hjælper også hinanden, tilføjer Thorkild, som passer Rosengårdens fugle.
Men det kunne være rart med flere beboere i kollektivet, siger Thorkild – specielt efter en af beboerne er flyttet på plejehjem. Så nu er der fem ledige lejligheder.
Vil du vide mere eller have en rundvisning, så kontakt Birgitte Lundberg på Rosengården i Sæby på 23847167
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vil du bo i ældre-kollektiv i Sæby?...' til en bekendt