(V): Fremtiden for folkeskolen i Frederikshavn Kommune

27. september 2017 - kl. 0:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Venstre i Frederikshavn Kommune præsenterer et konkret og detaljeret oplæg om fremtiden for folkeskolen i Frederikshavn Kommune.

”Vi ønsker at styrke skolen i lokalsamfundet og flytte mere beslutningskompetence tættere på forældre, medarbejder og børn. Vi vil ikke ændre fundamentalt på stukturen, men tilpasse den, nu hvor vi kan se, hvor der er behov for det” Siger Mette Hardam, medlem af BUU

”Det er vigtigt, at vi får sat en retning for folkeskolen og at vi får justeret de senere års reformer, så vi kan skabe ro på skoleområdet. Vi har nu set store dele af evalueringen af bæredygtigt børneområde og Venstre er klar til åbent at lægge vores politik frem” Siger Anders Broholm, næstformand i BUU.

Læs hele oplægget her:

Skolepolitisk oplæg fra Venstre – Vedtaget af Venstres byrådsgruppe september 2017

Mere lokal indflydelse!
Venstre ønsker at skabe ro på folkeskoleområdet i Frederikshavn Kommune!

Folkeskolen har ikke brug for, at vi ruller hele reformen tilbage til nul og starter forfra. Det er ikke det Folkeskolen, medarbejdere og forældre mangler. Tværtimod har de brug for arbejdsro til at kunne udfylde rammerne og sikre en god uddannelse til vores børn.

For at skabe ro er der stærkt behov for at få en værdidebat om vores folkeskole. Vi savner, at der bliver sat en fælles retning for folkeskolen, således medarbejdere, forældre og politikere arbejder indenfor samme ramme. Ved at være skarpe på hvilke værdier vores folkeskole skal drives efter, vil vi lettere kunne prioritere – politisk og i dagligdagen – og skabe øget fokus på kvalitet i undervisningen.

Tilpasningerne skal ske i forlængelse af evalueringen af Bæredygtigt Børneområde. Det er vigtigt for os at de inputs der er kommet bliver inddraget, selvom der ikke tegner sig et entydigt billede i evalueringen. Samtidig, er der i offentligheden mange drøftelser om vores folkeskole hvorfor Venstres byrådsgruppe nu fremlægger vores skolepolitik, således vælgerne ved, hvad de får på skoleområdet, hvis de stemmer på os til valget i november. Vi mener at et nyt udvalg skal sætte retningen efter valget.”

Venstre vil sikre:

1. Udarbejdelse af en fælles retning for folkeskolen
– Vi har brug for at tale sammen – forældre, medarbejdere, elever og politikere om hvor vi vil hen med folkeskolen. Det arbejde vil Venstre iværksætte, således vi   får udarbejdet en ”folkeskole politik”, hvilket er noget vi har gode erfaringer med fra bl.a. sundhedsområdet og fritidsområdet.
– Vi skal have fokus på at sikre og højne kvaliteten i undervisningen.

2. Mere frihed til den enkelte skole
– Vi ønsker at decentralisere beslutningerne, således de enkelte skoler får flere kompetencer. Helt konkret vil vi lade skolerne selv bestemme:
a. Forholdet mellem understøttende undervisning/tolærerordning og dermed mulighed for kortere skoledage.
b. Rullende skolestart bestemmes i distrikterne eller på den enkelte afdeling. Vi vil dermed afskaffe de centralt bestemte 3 rul.

3. Mere lokal beslutningskraft
– Formalisering af bestyrelser på de enkelte afdelinger.
– Oprettelse af flere TR og AMR funktioner (på flere afdelinger)
– Mere beslutningskompetence til afdelingslederne
– Den enkelte afdeling skal have mulighed for at skabe sin egen profil i samarbejde med medarbejdere, forældre og lokalsamfundet.
– Undersøge mulighederne for at ændre betegnelsen ”skoleafdeling” til skole.
– Undersøge mulighederne for samdrift med dagstilbud i landsbyerne.

4. Ny tildelingsmodel på skoleområdet
– Udarbejdelse af en ny model, der sikrer at ingen skoler skal ”betale for hinanden”, og vi er indstillet på oplandsskolerne koster lidt mere, når vi ser isoleret på       udgiften til skolen, da der også er andre hensyn.
– Sikre mere budgetsikkerhed i forhold til tildelingsmodellen for specialundervisning.

5. Afskaffelse af demografimodellen, der automatisk dræner folkeskolen for penge.
– Hvert år flyttes der automatisk 3-8 mio. ud fra Børne- og ungdomsudvalgets område pga. børnetal. Vi ønsker at det ikke er regneark, men derimod politikerne     der foretager prioriteringerne.

6. Øget fokus på bygningsrenovering
– Vi mener, at der skal prioriteres penge til bygningsrenovering. Bangsbostrand skole trænger i særdeleshed, men øvrige skoler har også behov.
– Endvidere ønsker vi fokus på det almindelige vedligehold af alle skolerne, som har været nedprioriteret de senere år.

7. Vi ønsker at folkeskoleområdet tilføres flere penge i de politiske budgetforhandlinger i de kommende år, således det er muligt for at prioritere lokalt, og ad   den vej finansiere ovenstående initiativer.

8. ”Pedelordningen” skal evalueres og der skal flyttes kompetencer fra ejendomscentret til den enkelte skole igen.

9. Sikre at vejledningen i overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller job er i tæt samspil med folkeskole, ved at flytte UU til regi af skoleområdet.