Indlæg: Vi skal have fokus på vores skoler

Indlæg: Vi skal have fokus på vores skoler

25. september 2017 - kl. 8:28 - af

Dette indlæg er skrevet af Michael Bertelsen, kandidat til byråd for Venstre.

Da min familie og jeg valgte at flytte til Sæby i 2013, var det et aktivt tilvalg af Sæby og Frederikshavn Kommune. Forud for flytningen havde jeg gennem mit arbejde, som søofficer, haft regelmæssige ophold i Frederikshavn. At flytte til Frederikshavn var tidligere på ingen måde en del af vores overvejelser som familie, men efter en enkelt sommer i Sæby var vi solgt. Vi blev forelsket Sæby, en by hvor vi blev mødt med åbenhed, lune, god humor og de skønneste omgivelser.

Jeg tror, at mange bærer på en drøm, som de muligvis aldrig får ført ud i livet. At drømme er ét, at realisere drømme, er noget helt andet. Det var ikke en let beslutning for vores lille familie at bryde op. At sælge vores hus i København 0g flytte til Sæby. At bryde med det liv vi havde etableret. På trods af at vores to voksne unger, familie og mange af vores venner fortsat bor i København, har vi dog på ingen måde fortrudt, at vi traf beslutningen. Vores valg har haft den meget positive effekt, at en hektisk hverdag, er skiftet ud med ro og muligheden for at spise morgenmad sammen hver dag J.

Vi er ikke de eneste der føler et bånd til vores hjemstavn. Vi er ikke de eneste, der har svært ved at bryde op. Men Sæby og Frederikshavn Kommune tilbyder ”noget” som er værd at flytte efter, og jeg mener, at vi i højere grad skal sikre, at vi øger tilflytningen af nye borgere.

Det er vigtigt for Sæby og for Frederikshavns Kommune at øge tilflytningen og dermed øge tilgangen af kapital til kommunekassen.

Hvad kan vi så gøre anderledes? Et af de afgørende succeskriterier for min familie var vores datters integration i skole og fritidslivet. Derfor skal vi have fokus på vores skoler og fritidstilbud. Jeg vil arbejde for et mål om, at vores skoler bliver de bedste i Nordjylland, målt både på faglighed og trivsel. Det ønsker jeg, at vi gør ved at lytte og respektere den evaluering, som er planlagt på børneområdet. Med afsæt i den, skal vi inddrage forældrene og medarbejdere og lade dem være en del af den langsigtede plan, som skal sikre stabilitet på skoleområdet og de bedste i Nordjylland.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg: Vi skal have fokus på vores skoler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER