Regionen vurderer forsøg med medicinsk cannabis

Regionen vurderer forsøg med medicinsk cannabis

22. september 2017 - kl. 8:06 - af

Den 1. januar 2018 starter forsøgsordningen med medicinsk cannabis, som er aftalt i Satspuljeaftalen på Sundheds- og Ældreområdet for 2017-2020.

Region Nordjyllands Udvalg for Sundhed og Sammenhæng blev på udvalgets seneste møde orienteret om den nuværende anvendelse af medicinsk cannabis og fik samtidig en status for forsøgsordningen. Udvalget godkendte indstillingen.

Med satspuljeaftalen er det aftalt, at der skal etableres en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis. Forsøgsordningen skal etableres ved lov, som regeringen vil fremsætte i oktober måned med henblik på vedtagelse inden udgangen af 2017.

Forsøgsordningen indebærer, at læger kan ordinere medicinsk cannabis til en afgrænset patientgruppe med specifikke behandlingsindikationer. Som udgangspunkt er der udpeget følgende indikationer for anvendelsen af medicinsk cannabis:

  • Multipel sklerose
  • Rygmarvsskade
  • Kronisk smertebehandling (hvor anden behandling er utilstrækkelig eller ikke tåles)
  • Kvalme og opkastning efter kemoterapi (hvor anden behandling har svigtet)

Forsøgsordningen vil således udvide adgangen vil anvendelse af medicinsk cannabis inden for de udvalgte indikationer.

Nuværende forbrug af medicinsk cannabis
I dag har læger 3 muligheder for at udskrive cannabisbaseret medicin:

  • Ved multipel sklerose kan mundhulesprayen Sativex anvendes til behandling af spasmer.
  • Der kan søges om udleveringstilladelse til lægemidlerne Marinol og Nabilone, som indeholder syntetisk fremstillede cannabinoider, der ellers findes i cannabisolie (lægemidlerne er ikke godkendt til markedsføring i Danmark, da producenterne ikke har ansøgt herom).
  • Læger kan ordinere magistrelle lægemidler, som tilberedes til den enkelte patient efter recept fra en læge. Her producerer Glostrup Apotek cannabisolie (også kaldet Dronabinol).

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis åbner således en fjerde mulighed for, at læger kan udskrive andre typer cannabisprodukter til medicinsk brug.

Allerede i anvendelse
I Region Nordjylland anvendes medicinsk cannabis allerede – og i stadigt stigende grad. Det er hovedsageligt på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, men også i begrænset omfang på enkelte hospices og i almen praksis. Langt størstedelen af forbruget ligger på lægemidlet Marinol, som er anvendt 81 gange i 2016.

Det er stadig uklart, hvordan medicinen konkret skal udleveres og registreres, hvordan bivirkningerne skal indberettes, og om medicinen er tilskudsberettiget. Det er endvidere også uklart, om der skal udvælges en mindre forsøgsgruppe, eller om alle patienter med de angivne behandlingsindikationer indgår i forsøget.

Det forventes, at disse forhold vil blive afklaret i løbet af dette efterår, hvorefter der kan udarbejdes en regional strategi for anvendelsen af medicinsk cannabis inden for forsøgsordningens rammer.

Såfremt der skal igangsættes konkrete projekter i regionen i forhold til forsøgsordningen, vil dette blive taget op i Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed, med mindre der er tale om deciderede tværsektorielle tiltag.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionen vurderer forsøg med medicinsk cannabis' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER