
Jørn Brøndal besøger Stidsholt Idrætsefterskole
21. september 2017 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er Stidsholtudvalget under Albæk-Lyngså kirkedistrikt, der er arrangør, når Jørn Brøndal kommer og holder foredrag på Stidsholt Idrætsefterskole tirsdag 3. oktober.
Jørn Brøndal, der er lektor og ansat ved ”Center for amerikanske studier” ved Syddansk Universitetscenter, udgav sidste år den meget roste bog ”Det sorte USA”, der beretter om den sorte befolknings historie fra Uafhængighedserklæringen til USA’s tidligere præsident Barack Obama.
Lektor Brøndal medvirker fast i DR2-programmet ”Jersild om Trump”, så mon ikke også han vil give sin vurdering af USA’s nuværende præsident Trump’s lidt flere end 100 dage i Det hvide Hus?
Arrangementet starter 19.00.
Tekst Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jørn Brøndal besøger Stidsholt Idrætsefterskole' til en bekendt