
Biltræf i solskin på Hedebo Camping
20. juli 2017 - kl. 9:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
For anden dag i træk var der trængsel på Hedebo. Biler fra nær og fjern havde taget opstilling på det meste af campingpladsen. Nye som gamle, stor som små, alle var de gejlet helt op til dagens træf, virkelig et smukt syn.
I modsætning til tirsdagens MC træf, var der mere plads foran købmanden, men det skulle man ikke lade sig snyde af, for mange af bilerne var parkeret bag købmanden og hele vejen ned mellem fastliggernes vogne fra butikken og til velfærdsbygningen midt på Hedebo. Så der var nok at kigge på og ikke mindst at tale om.
Igen var stemningen helt fantastisk, og mange der ikke lige render sammen til hverdag fik muligheden for at hilse på og tale om de mange veteranbiler og deres helt unikke historier.
Da klokken nærmede sig 20.30, havde mange taget opstilling på hovedvejen, for traditionen tro, at få både udsigten og lyden fra de mange biler, da de tog afsted mod Havnen og dagens flag nedspilning. Hele 108 biler var med, fortæller Jette til avisen, der igen i dag var placeret på en stol ved udkørslen til Hedebo. Jette oplyser at som med MC’erne, var det en del flere end året før.
Alt i alt to gode dage på Hedebo Camping, med masser af mennesker og rigtig god stemning, så mon ikke datoerne i uge 29 næste år er reserveret.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Biltræf i solskin på Hedebo Camping' til en bekendt