Vippe tæer til harmonikatoner og fuglesang

Vippe tæer til harmonikatoner og fuglesang

15. juli 2017 - kl. 6:21 - af

De fremmødte trommer i bordene, vipper med tæerne, klapper i takt og synger med når tonerne til Lille Alvilda, Sejle op ad åen, Dagen i dag eller Svantes lykkelige dag toner ud af harmonikaerne ved åen sammen med guitarspil, trommer og sang. Mellem de musikalske toner, blander fuglene sig ivrigt oppe fra træerne – ikke mindst isfuglen der kommer flyvende i raketfart og ivrigt lader sit skingrende kald lyde ud over åen. Her skal man være hurtig, for at få øje på den flotte lille fugl, men man kan ikke undgå at høre den.

Det er Agersted Harmonikaklub, der holder øveaften på platformen ved Riverside Voerså.

Når vejret er en stille lun sommeraften, er der fuldt hus ved åen til disse øveaftener, og folk kommer gerne igen torsdag efter torsdag, for at nyde både musik og natur i dette lille grønne paradis ved åen. Lidt forfriskninger og lidt at spise skal der også til, og det hentes i kiosken og nydes på platformen sammen med udsigten til forbisejlende kanoer og vandcykler på åen.

Agersted Harmoniklub foretrækker at holde øveaftener i det fri, i stedet for at sidde i et varmt øvelokale hvor ingen kan hverken høre eller se dem. Når der er publikum på, får den lige en ekstra tand på tangenterne, og opmærksomheden skærpes lidt yderligere..

Har man endnu ikke oplevet en sådan øveaften, kan det nås endnu. Der øves torsdagene 20. og 27. juli. 3. – 10. – 17. og 31. august samt 7. – 14. og 21. september, inden der igen kommer gang, i de indendørs øvelokaler.

Alle er velkomne til at møde op og se, hvordan det foregår. Der er ingen entré, og der er gratis parkering.

Tekst og fotos Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vippe tæer til harmonikatoner og fuglesang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger