Samlerdag i Sommer Summarum på Havnen

Samlerdag i Sommer Summarum på Havnen

11. juli 2017 - kl. 10:54 - af

Igen tidlig tirsdag morgen var der liv på den gamle værftsgrund, der skulle gøres klar til Sommer Summarum dag 2 i Sæby.

Gennem den sidste uge har DR efterlyst børn i hele Vendsyssel, der samler på noget særligt, til dagens program, og der er kommet ikke så lidt forskellige ting frem, lige fra mekaniske julemænd over dinosaurus til fodboldtrøjer og meget andet.

Christian Gislund fra Hjørring havde været tidligt oppe, han skulle deltage i programmet og have gjort hele sin samling af mekaniske julemænd klar.

DR Ramasjang havde som sagt efterspurgt børn, der samlede på noget særligt. Så Christian havde med mor og fars hjælp skrevet til dem. Og DR Ramasjang mente også, at Christians samling på 31 mekaniske julemænd var noget helt specielt.

Samlingen er kommet i stand ved gaver fra familie, forældre og Christians egne lommepenge gennem de sidste fire-fem år.

Jens Jæger fra Sæby var også med. Han har de sidste dage brugt ekstra meget tid på sine dinoer, de skulle alle være helt klar til dagens program på DR. Og med en samling på over 100 forskellige dinosauruser, så tager det lige lidt tid at få styr på tropperne. Jens’ mor Louise var da også i tvivl om, de overhovedet kunne være i familiens bil, sammen med Jens, søsteren Karen og mor ved rattet, men det lykkedes.

Udover børnene var der også besøg fra Minibyen, hvor der jo bygges miniudgaver af de mange flotte gamle huse og bygninger fra Sæby. Det er også noget af en samling og bestemt et besøg værd.

Dagens udseendelse indeholdt udover samlerne også Sommer Summarum Spa og meget andet, så en helt igennem stor oplevelse for de mange, der også i dag havde fundet frem til Sæby Havn.

Heldigvis holdt det næsten tørt, kun et par dråber lige inden startskuddet klokken 9 blev det til.

Også resten af ugen er der Sommer Summarum, og i morgen er der igen fuld fart på. Noget af det der kommer til at ske, afslører vi senere i dag.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samlerdag i Sommer Summarum på Havnen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger