
Det dufter af sommer i Sæby denne lørdag
1. juli 2017 - kl. 12:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter en fredag med Open By Night, hvor vejret var mere til handel end musik og fadøl, ja så er lørdagen helt i den anden grøft. Lækkert solskinsvejr og ikke meget vind, giver ideelle betingelser for ølsalg og hygge på Torvet.
Mercury Band, som også var på scenen fredag aften, har igen fundet vej til scenen og underholder de mange tilhørere med velkendte danske toner, der er lige til at synge med på.
Også i Lanternens Gård er der tæt pakket med folk, der nyder det gode vejr, her med tonerne fra Fazz and his jazz Crusaders.
Skakklubben er traditionen tro også repræsenteret på torvet, når det er lørdag og juli måned. Så er du frisk på et spil, så kig forbi.
Søndag fra kl. 11.30 er det The Ute Duo der optræder på Torvet, mens hovedparten af byens butikker igen holder åbent i anledning af sommeren. Åbningstiderne for de fleste detailbutikker i midtbyen er fra kl. 11-15 søndag.
- Masser af hygge på Torvet – Foto: SaebyAvis.dk
- Der spilles skak og sludres om løst og fast – Foto: SaebyAvis.dk
- Masser af kold fadøl til publikum på Torvet – Foto: SaebyAvis.dk
- Mercury Band spiller op – Foto: SaebyAvis.dk
En kommentar til “Det dufter af sommer i Sæby denne lørdag” under annoncerne.








Helt enig det er så fedt at gå op i byen sådan en lørdag. Sæby har alle muligheder, men hold da kæft hvor er det for dårligt når man klikker på åbningstider på handelsstandens hjemmeside og så får den her
– NOVEMBER –
25-11 Julemarked/ Black Friday 9.30-22.00
26-11 Julemarked 9.30-16.00
27. Julemarked/ Juletræet tændes 12.00-17.00
– DECEMBER –
Fredag 2. Open by Christmas/julemarked kl. 9.30-22.00
Lørdag 3. Julemarked kl. 9.30-13.00
Søndag 4. julemarked kl. 12.00-16.00
Torsdag 8. Torsdagsåben kl. 9.30-20.00
Søndag 11. Julebåden ankommer kl. 12.00-16.00
Torsdag 15. Torsdagsåben kl. 9.30-20.00
Lørdag 17. kl. 9.30-16.00
Søndag 18. kl. 12.00-16.00
Mandag 19. – Onsdag 21. kl. 9.30-18.00
Toradag 22. Torsdagsåben kl. 9.30-20.00
Fredag 23. kl. 9.30-18.00