
Sæby Golfklub fik en danmarksmester i hulspil
26. juni 2017 - kl. 6:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
19 årige Mette Janum Linkhusen, Sæby Golfklub, blev i går dansk mester i hulspil efter et holet bunkerslag.
Der skulle holdes godt på i hat og briller på finaledagen til dette års DM i hulspil, som blev spillet i kraftigt blæsevejr på Morsø Golfklub ved Nykøbing.
Mange lokale tilskuere trodsede blæsten for at se deres hjemmebanefavorit, Sofie Kibsgaard Nielsen spille. Det blev dog ikke den start, publikum ønskede, da Mette Janum Linkhusen tidligt kom foran og efter 8 huller var 2 op.
Sofie Kibsgaard Nielsen kom flot tilbage og vandt både 9. og 10. hul. Matchen bølgede meget frem og tilbage, og efter 17. hul var matchen all square.
På 18. hul slår Sofie Kibsgaard Nielsen bolden på green ca. 6 meter fra hullet, mens Mette Janum Linkhusen lå i greenbunker.
Et spektakulært bunkerslag direkte i hul sikrede Mette Janum Linkhusen en flot birdie, og det var nok til at sikre hende titlen som danmarksmester i hulspil 2017.
Mette Janum Linkhusen er skiftet til Sæby Golfklub fra en naboklub i denne sæson, og man må sige, at hun viser sine evner på golfbanen, og hun er naturligvis blevet en af de bærende kræfter på Sæbys hold i kampen for oprykning til 3. division, holdet har vundet de 4 første kampe.
Alle i Sæby Golfklub er meget glade på Mettes vegne, og de glæder sig til at se hende i klubben i morgen.
https://www.facebook.com/mfrewert/videos/10155041479102663/
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Golfklub fik en danmarksmester i hulspil' til en bekendt