
Holder du ferie hjemme i år?
…
24. juni 2017 - kl. 14:23 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
– Og overvejer du at energiforbedre boligen i sommer? Så grib chancen for at få et gratis og uforpligtende energitjek af Forsyningens energirådgiver.
Ferie betyder for mange boligejere tid til at renovere huset. Bo Bechfeldt er Forsyningens uvildige energirådgiver, og på din opfordring tager han ud og besøger dig i dit hjem – når du har tid. Her kan han fortælle om, hvordan du bedst kan reducere din energiregning, eller om din bolig har behov for yderligere energioptimering. Det vigtigste er, at der skal være fornuft i investeringerne.
Når Bo har gennemgået din bolig, får du en detaljeret energirapport, hvoraf det fremgår, hvilke tiltag du kan gøre for at energiforbedre din bolig, og hvad det vil koste. Tilbuddet gør det nemt, effektivt og hurtigt for dig at få et konkret svar på, hvordan du kan spare penge på energiregningen.
Er du interesseret i at få et helt uforpligtende energitjek, kan du sende en mail til bobf@forsyningen.dk eller ringe, tlf. 5163 2930.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Holder du ferie hjemme i år?
...' til en bekendt