Dukketeater på Paradisjordene<br> i Sæby i sommerferien

Dukketeater på Paradisjordene
i Sæby i sommerferien

24. juni 2017 - kl. 0:53 - af

Sæby kirke spiller dagligt dukketeater med bibelske fortællinger for byens mange sommerlandsgæster i uge 27. Byens egne beboere er selvfølgelig også velkomne

Politiet har givet sin tilladelse. Kommunen ligeså. Nu mangler bare det gode vejr. Men såfremt det bliver strandvejr, vil Sæby kirke hver hverdag i uge 27 spille dukketeater på det græsstykke, der ligger mellem ”Havnekiosken” og Sæby Ro- og Kajak Klub på Sæby Havn.

Der spilles et par gange om dagen. Men altså kun, hvis der er rigtig sol og strandvejr. Forventeligt bliver det fra kl. 11.00-11.30 og kl. 15.00-15.30 de dage, hvor solen bager igennem og stranden er fyldt med besøgende. Formålet med dukketeatret er at give børn en festlig og sjov stund med de elskelige fortællinger.

”Vi kan garantere, at dukketeatret ikke bliver noget, der støder den offentlige orden”, fortæller sognemedhjælper Birgit Aaen, der sammen med sognepræst og provst Viggo Ernst Thomsen styrer de fire ustyrlige dukker, og lægger krop og stemme til de både barske og blide bibelhistorier. Sjove og tænkevækkende historier fra det kæmpe reservoir af livsoplysende fortællinger, der hedder Bibelen, vil blive dramatiseret i det lille interimistiske dukketeater for børn i alle aldre.

Dukketeaterhistorierne spilles, så fortællingerne bliver tilpasset det publikum, der dukker op. Da både Birgit og Viggo kan råbe rigtig højt, bliver der spillet teater helt uden brug af mikrofoner og forstærkere. Altså ren økologisk lyd, bortset fra en enkelt megafon til at kalde publikum sammen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dukketeater på Paradisjordene
i Sæby i sommerferien'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger