
SONY DSC
Præsidieskifte i Sæby Y´s Men´s Club
22. juni 2017 - kl. 13:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag d. 19. juni var der skiftedag i Sæby Y´s Men´s Club.
Den afgående præsident Finn Jakobsen startede sin beretning med, at bede klubmedllemerne om at mindes Hanne Mette Christensen, som efter lang tids sygdom døde i maj måned. Det er et savn for klubben.
Finn Jakobsen fortsatte med, at henvise til sine ønsker, som han ved sin tiltrædelse fremsatte for klubåret 2016/2017, hvor han ønskede, at klubben ikke skulle blive ramt af fænomenet ”langtidsskuffelse”.
Ønsket for klubåret var, at klubben måtte være et trygt sted at være, hvor nærvær, omsorg, empati og næstekærlighed var bærende værdier.
Finn Jakobsens ønske for året var også, at det måtte blive et år, hvor man var glædesspredere og omsorgsbevidste og citerede forfatter Gustave Brandes salme – Tænk at livet, koster livet – hvor der i et af versene står: Kom med glæde, vær til stede. Tanken spreder øjets dis! Rigt og bredt går livet ned, i evighed.
Klubåret blev ikke en langtidsskuffelse! Det blev fyldt med langtidsglæder. Blandt de store begivenheder var klubbens 25 års jubilæum, med gæster fra broderklubben i Norge, moderklubben Frederikshavn Y´s Men´s Club, og Østvendsyssel Y´s Men´s Club, som Sæby er moderklub for. Ligeledes har Sæby Y’ Men’s Club været i Norge for at deltage i broderklubens 25 års jubilæum.
Klubåret har budt på 24 møder, som klubbens 35 medlemmer flittig har bakket op om.
Finn Jakobsen sluttede sin beretning med endnu et vers af Gustav Brandes salme:
Stjerne stunder,
livets under,
luft og smag og syn er nyt,
Blodet bruser,
løvet suser
havets rum er højt og lyt!
Mærk: alt liv går udad! – giv!
For tro er liv.
Tiltrædende præsident Rita Simonsen tog i sin tiltrædelsestale udgangspunkt i en undersøgelse i Jyllandsposten som hed: Her er bedst at bo. Undersøgelsen indeholdt forskellige udsagn, som fik forskellige værdier tildelt.
Rita Simonsen anerkendte, at de oplistede værdier ikke var unden betydning. Som tilflytter er Rita kommet til, at det bedste sted at bo – er lige her, ikke mindst fordi hun er med i et fællesskab – et fælleskab, der giver tryghed og glæde.
Rita Simonsen siterede den tyske teolog Bonhoeffer:
I hverdagen går det sjældent op for os, at vi får en hel del mere end vi giver, og at det kun er med taknemmelighed, at livet bliver rigt.
Den nye præsidents ønske for det kommende klubår er, at man fortsat må prioritere fællesskabet højt – det fællesskab, alle er taknemmelige for at være med i, fordi det er et fællsskab, der giver tryghed og glæde, – et fællsskab, der gør livet rigt.
Det nye præsidium er:
Præsident – Rita Simonsen
Vicepræsident – Ernst Hansen
Sekretær – Lone Overgaard
Skatmester – Jytte Thomsen
Past præsident – Finn Jakobsen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Præsidieskifte i Sæby Y´s Men´s Club' til en bekendt