
Landsbybillede lørdag
af Østervrå her og nu
15. juni 2017 - kl. 0:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvor mange kan vi få til at komme ned i anlægget, lørdag 17. juni kl. 15.00? Det digitale galleri PixlArt lægger op til en stor event i Østervrå Anlæg, hvor galleriet i anledningen af sin to års fødselsdag vil tage et kæmpe gruppebillede af borgerne i Østervrå. Det spændende er, hvor mange kan vi blive?
-Det var forbundet men en vis æresfrygt, at PixlArt for to år siden overtog den nedlagt baptistkirke i Østervrå. Vi var og er meget bevidste om, hvilken rolle bygningen har haft som kulturcenter og samlingssted, fortæller formand Tao Lytzen.
-Derfor var vi også meget spændte på, om ideen med en nyskabende udstillingshal, og de mange øvrige aktiviteter ville blive forstået og godt modtaget af borgerne i Østervrå. Vi kan bare sige, at vore bekymringer var helt overflødige.
Det har været helt fantastisk at mærke den opbakning PixlArt har fået, og derfor vil vi gerne gøre gengæld med en helt særlig happening, fortsætter Tao, som håber, at han kan få rigtig mange Østervrå-borgere til at stille op til et kæmpe gruppebillede i byens anlæg.
Et ”Landsbybillede”, der gerne skal indfange det sammenhold og den ånd, der findes i Østervrå, som et sted, hvor vi passer på hinanden, og tror på en fremtid for landsbyerne.
Perspektiverne i billedet kan være rigtigt mange. Dels det, at der er en lokal forankring og en social samlingskraft. På lang sigt kan billedet få historisk værdi, det er samtidskunst, og så mener vi selv, at det er ret nytænkende, understreger Lytzen, som ikke har kunnet finde andre lignende begivenheder.
Kom, som du er
Invitationen gælder alle byens omegnens borgere – også dig, og du skal bare møde op præcist, som du selv ønsker – det kan være i det fineste tøj, arbejdstøj, sportstøj eller noget helt andet. Du kan stå sammen med din familie, din arbejdsplads, dit fodboldhold – det bestemmer hver enkelt deltager selv.
– PixlArt håber, at rigtigt mange vil bakke op om projektet, og vi sammen kan lave noget, der både er sjovt, og noget som vi alle kan være stolte af, lyder opfordringen.
PixlArt er efter fotograferingen vært for lidt godt til ganen i galleriet på Liljevej.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Landsbybillede lørdag
af Østervrå her og nu' til en bekendt