GF Nord udvider med erhvervsforsikringer

GF Nord udvider med erhvervsforsikringer

14. juni 2017 - kl. 11:11 - af

Hidtil har GF Nord begrænset sig til private forsikringer, men nu er tiden kommet til at GF Nord også tilbyder muligheden for at tegne erhvervsforsikringer.

Det kundeejede GF Forsikring startede for halvtreds år siden med at tilbyde billige bilforsikringer til de nordjyske bilejere. Siden kom andre private forsikringer til, og nu har man fået endnu et ben at stå på i forretningen, der styrker visionen om at være det nære selskab, der er tæt på kunderne og deler overskuddet.

– Med erhvervsprodukter på GF-paletten har vi et ønske om at udvide markedspotentialet, samtidig med at vi understøtter vores lokale relationsstrategi, forklarer Områdechef, Tina Bilstrup Philipsen fra GF Nord.

– Vi har lyttet til kunderne og i dette konkrete tilfælde, har der været et behov, som vi har ønsket at imødekomme. Vi ser et væsentligt salgspotentiale for GF’s erhvervsforsikringer i de gode privatkunder, som også driver erhvervsvirksomhed, tilføjer Tina Bilstrup Philipsen.

– Vi har en kæmpe fordel i at vi er lokalt til stede og kender vores kunders individuelle forsikringsbehov, hvor et vigtigt element bliver at udnytte og udbygge vores lokale erhvervsnetværk og samarbejder. Vores salgsstrategi bliver derfor at udnytte dette personlige, faglige og lokale netværk og lave opsalg med erhverv til den eksisterende portefølje, slutter Tina Bilstrup Philipsen.

For at dække de flestes behov vil GF Nord udbyde et bredt udsnit af erhvervsforsikringer lige fra varebilforsikring, erhvervsløsøre, erhvervs- og produktansvar til arbejdsskade.

Udvidelsen med erhvervsforsikringer skal desuden bidrage til GF’ s fortsatte vækst som et lokalt forankret alternativ på erhvervsforsikringsmarked, der domineres af de store kommercielle aktører.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'GF Nord udvider med erhvervsforsikringer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger