Udviklingsplan for Sæby Havn til politisk drøftelse

Udviklingsplan for Sæby Havn til politisk drøftelse

10. juni 2017 - kl. 7:47 - af

Teknisk Udvalg skal på næste møde den 12. juni drøfte udviklingsplan for Sæby Havn.

Forud for mødet indstiller økonomidirektøren, at den skitserede tids- og aktivitets plan prioriteres som skitseret, at forprojektet i 2017 og 2018 igangsættes og finansieres af bevillingen til bådebroer, at muligheder for projektets finansiering og iværksættelse drøftes, at der med baggrund i udvalgets drøftelse udarbejdes specificeret finansieringsforslag for projektet, samt at der udarbejdes driftsbudget for den udvidede havn.

På møde i begyndelsen af marts i år godkendte udvalget, at den præsenterede udviklingsplan danner grundlag for dialog og prioritering af udviklingen af Sæby Havn, herunder de nødvendige procesformalia, og at Ejendomscenteret udarbejder forslag til etapevis etableringsplan, herunder anvisning af finansieringsbehov og konkrete finansieringsmuligheder til udvalgets senere beslutning og evt. prioritering i budgettet.

Administrationen har 29. maj 2017 sammen med et rådgivningsfirma gennemført indledende møde med Kystdirektoratet for at afstemme forventninger og formalia til processen. Hovedkonklusionen er, at projektet er VVM-pligtigt, og at der bør ansøges som et samlet projekt, der både omfatter havnedelen og den sydlige kysts fremrykning.

Kystdirektoratet finder den overordnede kystlinjefastlæggelse velbelyst i det allerede udarbejdede kysthydrauliske notat, som udvalget tidligere er præsenteret for. Endvidere ønsker Kystdirektoratet begrundelse for størrelsen af det ønskede anlæg og dermed behov for inddragelse af areal på søterritoriet. Disse begrundelser indarbejdes i ansøgningen.

Frederikshavn Kommune ønsker at fremme en udvikling af Sæby Havn, styrke dens maritime tilbud og betydning for turisme og bosætning. Der er både behov for at udvikle havnen som et støttepunkt for den omfattende maritime turisme langs den jyske østkyst, men også at åbne havneområdet for mange af de nye maritime aktiviteter, der i stigende omfang udvikler sig på havnene.

Forslaget til en udviklingsplanen viser, hvordan der syd for den nuværende indsejling til Sæby Havn etableres et nyt havnebassin/havneområde. Det tager udgangspunkt i den nuværende indsejling, men sydøstmolen forskydes ca.150 meter mod øst, så der opstår et bredt område til udvikling af havnen.

En første etape forventes at andrage 33 mio. kr. fordelt på 19 mio. kr. til ændring af stensætning samt 14 mio. kr. til sandindpumpning på kysten mod syd.

Hvis man ønsker at læse mere indgående om planerne og se en udførlig beskrivelse af projektet, kan dette ske via dette link:

http://frederikshavn.dk/meetings/Teknisk%20Udvalg%20(%C3%85ben)/2017/12-06-17/0Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

og derefter scrolle til side 10-11 og side 90-116

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udviklingsplan for Sæby Havn til politisk drøftelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger