Endnu en veloverstået forårsfest i Nellemanns Have

Endnu en veloverstået forårsfest i Nellemanns Have

26. maj 2017 - kl. 8:26 - af

Lørdag den 20. maj blev der, traditionen tro, afholdt endnu en forårsfest i Nellemanns Have med forårsglæder for alle generationer.

Forårsfesten startede kl. 10.00, hvor René Zeeberg, direktør for Turisthus Nord, åbnede festen med en tale. En åbningstale hvor han bl.a. omtalte Nellemanns Have, som et dejligt naturområde og et af de der ”skjulte steder”, som nogen har og andre ikke. Dér er Sæby så privilegeret at have denne skønne oase, som alle frit kan benytte, når man har lyst.

Dagen var fyldt med aktiviteter, besøg fra div. udstillere og mad og drikke. I løbet af dagen var der opvisning med hjemmeværnets hunde, danseopvisning af flotte folkedansere, besøg af Volstrup Harmonikaklub, syngepigerne fra Tårs, DCH og Sæby Rally. For børnene var der konkurrencer, som bragte et nostalgisk tilbageblik – her blev nemlig konkurreret i bl.a. tovtrækning, sække- og æggeløb.

Folk med appetit på livet kunne også finde div. smagsprøver på bl.a. honning, marmelade, snaps m.v. Der var kunst- og knivmagere på pladsen.

Alt i alt en god dag med godt vejr, mange besøgende og stor tilfredshed hos de frivillige bag arrangementet, En stor tak skal der også lyde til alle sponsorerne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Endnu en veloverstået forårsfest i Nellemanns Have' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger