
Byrådet på vej fra nu 31 til 29 medlemmer
25. maj 2017 - kl. 15:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når Byrådet mødes den 31. maj, skal medlemmerne bl.a. drøfte en ændring af styrelsesvedtægten vedr. antallet af medlemmer af Byrådet.
Frederikshavn Byråd vedtog på mødet den 26. april 2017, at antallet af medlemmer i byrådet skal nedsættes fra 31 medlemmer til 29 medlemmer med virkning fra 1. januar 2018 – umiddelbart efter kommunalvalget i november i år.
Styrelsesvedtægtens § 1 for Frederikshavn Byråd forslås ændret fra: Frederikshavn Byråd består af 31 medlemmer til: Frederikshavn Byråd består af 29 medlemmer.
Borgmester Birgit Stenbak Hansen (A) anbefaler, at Byrådet godkender ændringen, så styrelsesvedtægten for Frederikshavn Byråd tilpasses herefter. Såfremt ændringen godkendes, sendes sagen til 2. behandling på næstkommende møde i Byrådet i henhold til styrelsesvedtægtens § 24.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Byrådet på vej fra nu 31 til 29 medlemmer' til en bekendt