Flauenskjold Marked var igen en stor succes

Flauenskjold Marked var igen en stor succes

24. maj 2017 - kl. 0:50 - af

Markedet var godt besøgt, dog ikke af så mange lokale, men mange var kommet udenbys fra – ja helt fra Hanstholm. Der var 45 kræmmere, Frederiksens Tivoli og masser at fornøje sig med.

Fredag den 19. maj kl. 12 åbnede Karsten Frederiksen, fra Frederiksens Tivoli, dette års Flauenskjold Marked, og så gik det ellers løs med åbning af boder, tivoli og mad- og øltelte.

Markedet varede hele weekenden og lørdag startede med gratis kaffe og rundstykker, som var sponsoreret af Dronninglund Sparekasse. Senere på dagen da boder, tivoli og tombola var åbnet, var der indvejning til Vendsyssel mesterskab i havetraktortræk, som foregik ved middagstid. Da aftenen nærmede sig var der fællesspisning i teltet med helstegt pattegris med tilbehør, her spillede Curly Band op til dans, og teltet var godt fyldt op.

Søndag bød igen på gratis kaffe og rundstykker fra morgenstunden, og der var atter mulighed for at besøg markedets forskellige boder m.v. Kl. 12 blev der serveret gratis sild med brød, denne gang sponsoreret af Nordjysk Bank.

Kl. 13 kom det længe ventede optog igennem byen, som alle især børnene havde glædet sig til. Der var start fra Flauenskjold skole, og musikken blev leveret af Drunken Brothers Brass Band, som efterfølgende forsatte med at spille i markedsteltet. I optoget deltog pyntede køretøjer, og temaet for årets pyntning var jul. Der var pyntede biler, cykler og hestevogne samt de 17 ryttere, som senere skulle deltage i ringridning, og der var selvfølgelig præmie til flotteste udsmykning og til vinderen af dette års ringridning.

Flauenskjold marked 2017, som bliver arrangeret af Flauenskjold Borgerforening, lukkede ned kl. 18 efter en lang weekend med mange sjove oplevelser og nogle trætte tilrettelæggere og medhjælpere.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flauenskjold Marked var igen en stor succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger