
Forårskoncert i Sæby Kirke på torsdag
16. maj 2017 - kl. 9:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kom og vær med til en dejlig forårskoncert i Sæby Kirke – torsdag d. 18. maj kl 19.00.
Sæby Kirkes børne- og ungdomskor samt Sæby Kirkekor synger både hver for sig og sammen. De synger et blandet program med kirkelige satser samt sange til forårs- og sommertiden.
Det bliver en festlig koncert, hvor kirkens tre kor for første gang synger sammen.
Børne- og ungdomskoret ledes af Solveig B. Særkjær Skovgård, som er dirigent ved koncerten. Henrik Strøm leder Kirkekoret og akkompagnerer på flygel.
Der er fri entré til koncerten.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forårskoncert i Sæby Kirke på torsdag' til en bekendt