Bødkergårdens Dyrskue er børnenes dag

Bødkergårdens Dyrskue er børnenes dag

15. maj 2017 - kl. 7:46 - af

Dyrskue på Bødkergården er først og fremmest børnenes dag. En dag, hvor de på mange forskellige måder får lov til at prøve nogle grænser af. Det kan være i dyrskueringen, på scenen, i handelsboderne eller som kræmmer med egen stand.

Hele den store græsplæne er omdannet til festplads, når Bødkergårdens Venner slår døren op til det årlige dyrskue, lørdag 20. maj.

Dyrskueringen kommer i centrum og en ekstra dommer er sat på. Børnene er blevet opfordret til at stille op med deres eget kæledyr, hvor de bl.a. skal fortælle om dyret, og hvordan de passer deres kærets eje. Udstillerne får naturligvis dommernes vurdering med tilhørende rosetter.

Børnene fra Fritidshjemmet har aktivitetsboder hele dagen. Den store tombola er fyldt med flotte gevinster sponseret af det lokale erhvervsliv. Skulle sulten melde sig kan du købe pomfritter og pølser, eller du kan bage dit eget snobrød helt gratis. Maskinen med slush Ice snurrer og slikboden er pakket med alskens skønne sager. Hestevognene kører hele dagen, og der er ponyridning.

Snigpremiere og dansepiger
Scenen i det store markedstelt kommer til at lægge brædder til en snigpremiere. Førskolegruppen Svalereden er med i projekt ”Eventyrdag i Bangsboskoven”, som løber af stablen i juni måned. Gruppen er allerede nu så langt fremme med deres bidrag, så de godt vil løfte sløret for os lokalt, så derfor opfører de et eventyr. De dygtige dansepiger, som også optrådte til Forårsudstillingen, kommer også og give et nummer på scenen.

Gæster udefra
Traditionen tro har Bødkergården inviteret nogle af deres gode og faste samarbejdspartnere med. De Grønne KFUM-Spejdere kommer og bager pandekager over bål, og De blå baptistspejdere er også med, men de holder kortene tæt ind til kroppe med, hvad de laver denne gang. En rigtig kær gæst er Falcks store røde brandbil, og den kommer naturligvis også. Private kan deltage i trailermarked, så en god anledning til at få ryddet lidt op i de hjemlige gemmer.

Bemærk at tilmelding af dyr og kramboder skal ske senest 17. maj til Bødkergården!

Alle er velkommen til den lokale festplads, hvor der helt sikkert er noget for enhver smag, og så går dagens overskud til en rigtig god sag – driften af Bødkergårdens dyrehold.

ÅB

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bødkergårdens Dyrskue er børnenes dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger