Løvspringsfest i Voersåhallen<br>…

Løvspringsfest i Voersåhallen

10. april 2017 - kl. 11:42 - af

Det er ”DEN BETTE TREKANT”, der er arrangør, og det er lig med de tre borgerforeninger, i den gamle Albæk Kommune Voerså, Lyngså og Præstbro.

Festen finder sted lørdag 22. april fra 14 – 23 med et omfattende program, og med borgmester Birgit Hansen der holder åbningstalen.

Masser af underholdning
Efter borgmesterens åbningstale kommer K.I.K. koret, der er kirkens børnekor, på banen, under ledelse af kirkesanger Dina Flyvbjerg Ledet.

Mere korsang er der ved Ældresagens kor, der også ledes af kirkesangeren.

Midt på eftermiddagen starter den store kagekonkurrence, som alle kan deltage i. Man skal blot tilmelde sig til Jytte Juul på 29 82 01 15 for at være med og måske vinde en præmie.

Noget foreningerne venter sig meget af er underholdning ved ELVIS, der kommer på 16.00. Efter en times tid afløses han af børnefolkedans, inden det bliver Skidtmads, Nana og Rasmus Mose samt Kurt Spillemand, der trækker i harmonikaerne og filer på violinerne

Tre muligheder for aftensmad
Der skal også være tid til at spise, og her kan man få aftensmad fra Fårup Skovhus. Menuen består af hønsesalat på ananasring til forret og buffet med to slags kød, kartofler, pastasalat og salat. Prisen er kr. 125 – pr. person.

Endelig er der også den mulighed, at man kan medbringe sin egen madkurv eller hente maden lige udenfor døren, i den lille lyserøde Lima 415, der hele dagen sælger dejlig frisk mad fra Peru.

I hallen sælges kaffe, kage, is, sodavand, øl og vin samt lodder i tombolaen.

Dans til harmonikamusik
Når middagen er fortæret, underholder De Muntre Vendelboer, og senere er det Lansbymusikanterne, der spiller op til dans.

I hallen har juniorklubben et ”børnehjørne”.

Entréen for hele dagen er kr. 30 – pr. person, og børn under 15 år har gratis adgang.

Ingen pengemaskine
– Vi gør det her for hele området, og for at alle skal have en hyggelig dag til næsten ingen penge. Meningen er ikke, at Løvspringsfesten skal være en pengemaskine, men en årlig tilbagevendende begivenhed, som alle er velkommen til at deltage i, siger en af arrangørerne, Kurt Jensen, der i øvrigt også selv deltager i løjerne som Kurt Spillemand på harmonika.

Tekst Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Løvspringsfest i Voersåhallen
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger