Salg af byggegrunde i Østervrå går over stok og sten

Salg af byggegrunde i Østervrå går over stok og sten

24. februar 2017 - kl. 11:03 - af

Nu går det stærkt med byggegrundene på Bakkevænget i Østervrå, hvor Frederikshavn Kommune kan melde enten solgt eller reserveret på alle grundene fra den nyeste udstykning.

Der er fart på salget af byggegrunde på Bakkevænget i Østervrå. Faktisk så meget, at der blev solgt to byggegrunde i februar på under to uger. Nu er der kun to ledige grunde tilbage fra den nyeste udstykning fra 2014. Begge ér reserveret.

– Vi har tidligere solgt en byggegrund om året på Bakkevænget i Østervrå. Altså en i 2014, en i 2015 og en i 2016, men allerede på den første arbejdsdag i år blev vi ringet op flere gange, og det endte med to reservationer på samme dag, siger Jette Højriis fra Ejendomscenteret.

Den nyeste udstykning er fra 2014, og består i alt af 7 boliggrunde, som er yderst populære. I Ejendomscenteret afventer man nu svar fra potentielle købere til de sidste to byggegrunde, der begge er reserveret i en måneds tid endnu.

Attraktiv beliggenhed i aktiv by
Østervrå ligger i smørhullet af Vendsyssel med ca. 20 km til Frederikshavn, Sæby, Hjørring og Brønderslev. Det er en aktiv by med et rigt foreningsliv – og byggegrundene er attraktivt beliggende tæt på skole og med direkte udsigt til åbent landskab.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Salg af byggegrunde i Østervrå går over stok og sten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger