Apoteket informerer om tilbagekaldelse af medicin

Apoteket informerer om tilbagekaldelse af medicin

19. februar 2017 - kl. 0:10 - af

I den forgangne uge gik alarmen i apotekssystemet – et bestemt parti af et lægemiddel – havde vist sig at indeholde en fejl. Producenten havde i et par tilfælde konstateret, at der var en fremmed tablet i dåserne med lægemidlet.

Det er naturligvis en sag, som skal og bliver taget meget alvorligt, fordi det kan udsætte brugere af lægemidlet for en risiko. Lægemiddelstyrelsen og firmaet valgte at tilbagekalde præparatet med det givne produktionsnummer, fra grossister og apoteker, men også fra kunderne, og advarslen gik ud via TV, aviser og ikke mindst de sociale medier.

Dette var et af de heldigvis sjældne tilfælde, hvor man opfordre borgerne til at returnere deres medicin til apoteket, som naturligvis vil ombytte med et produkt, der er i orden.

Det sker jævnligt, at et præparat bliver kaldt tilbage fra grossister og apoteker, ikke fordi der er noget galt med selve præparatet, men ofte fordi der er sket en fejl i pakningen, således tekst på emballage eller indlægsseddel ikke er helt korrekt. Dette er normalt ikke noget der påvirker patientsikkerheden, hvorfor man undlader at rette henvendelse til offentligheden, med den usikkerhed det måtte betyde. Så snart apoteket får en henvendelse om et præparat der skal returneres, gennemgår vi vort lager, således der ikke bliver udleveret mere at det givne produkt.

Når et uheld, som det vi netop har været vidne til sker, er det vigtigt, at man kan skelne præparater og ikke mindst produktionsnumre (batch numre) fra hinanden. Derfor er det vigtigt, at opbevare sin medicin i originalemballagen! Undtaget herfra er naturligvis det medicin, som man har pakket i doseringsæsker til f.eks. en uge eller to. Har man sit medicinlager stående og er det i de originale pakninger, vil man altid kunne finde ud af om der – i tilfælde som det aktuelle – er noget galt med lægemidlet. Ligeledes vil det være muligt, hvis en kunde iagttager en fejl – eller mener at der kan være noget galt med lægemidlet, at finde produktionen og eventuelt tilbagekalde netop denne produktion, som kan være fejlbehæftet.

Generelt har vi en meget høj sikkerhed omkring lægemidler i Danmark, og en sag som den nævnte viser med al ønskelig tydelighed, at systemerne fungerer og bliver brugt, når det er nødvendigt.

Hvis en eller anden ikke har hørt om sagen, så drejer det sig aktuelt om lægemidlet PAMOL i 300 stk. pakninger med produktionsnummeret: 11255945 nummeret står ved siden af angivelsen af ”anv. Inden.” Har man fået udleveret en sådan pakning, skal man straks henvende sig til apoteket, som vil tage sig af sagen, og i de fleste tilfælde ombytte pakningen. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man søger læge, hvis man har spist af de aktuelle tabletter, og oplevet en uforudset virkning eller bivirkning.

God week-end

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Apoteket informerer om tilbagekaldelse af medicin' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger