Søren Jensen A/S solgt<br> til Sæby EL A/S

Foto: Benny Wæhrens

Søren Jensen A/S solgt
til Sæby EL A/S

4. januar 2017 - kl. 18:00 - af

Det gamle el- og radiofirma Søren Jensen A/S i Sæby er per 1. marts solgt til kollegaen Sæby EL A/S ved Lars Andersen.

66-årige Ole Rørbæk Jensen, der har drevet familievirksomheden Søren Jensen siden 1985, har ønsket at gå på pension og hellige sig familien og sit politiske arbejde for Socialdemokratiet i Frederikshavn Byråd.

Indtil overdragelsen den 1. marts vil Søren Jensen A/S fra slutningen af næste uge holde stort flyttesalg fra forretningen i Krystalgade i Sæby.

Sæby El A/S køber firmaet Søren Jensen A/S  men ikke bygningen, som Ole Rørbæk Jensen har solgt til anden side. Det er endnu ikke offentliggjort, hvad bygningen skal bruges til.

-Vi viderefører firmaet og beholder også det kendte navn Søren Jensen på en eller anden måde i vores nuværende firmanavn. Vi fortsætter også firmaet Søren Jensens tradition med at udleje for eksempel vaskemaskiner, hvor kunden betaler en månedlig ydelse også for service og reparation. Det er nyt hos os, men vi glæder os til også at kunne tilbyde vore kunder den ordning, siger Lars Andersen fra Sæby EL, som har butik og værksted på havnen i Sæby.

-Jeg er utrolig glad for, at Lars Andersen viderefører vores familiefirma og beholder navnet. Det er godt at vide, at vore kunder kan fortsætte i Sæby uændret, når vi har solgt, og vi ved jo, at Sæby EL er et godt firma med en god service, siger Ole Rørbæk Jensen.

Sæby EL bevarer også telefonnummeret 98461133, så de eksisterende kunder stadig kan få fat i en lokal elektriker og hvidevare-butik.

Firmaet Søren Jensen er oprindelig stiftet i 1948 af el-installatør Søren Jensen som el-installationsfirma med tilhørende butik. Adressen har altid været den samme, nemlig Krystalgade 6 i Sæby.

I 1985 blev sønnen Ole Rørbæk Jensen optaget i firmaet og har drevet det siden. I perioden har forretningen haft afdelinger både i Dronninglund og Frederikshavn.

Lokalpolitikeren Ole Rørbæk Jensen sidder i Frederikshavn Byråd for Socialdemokratiet med udvalgsposter i Kultur- og Fritidsudvalget samt i Økonomiudvalget. Han har meddelt, at han genopstiller ved kommunalvalget tirsdag den 21. november.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søren Jensen A/S solgt
til Sæby EL A/S'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER