Forsyningens Elnet er igen det mest effektive netselskab

Forsyningens Elnet er igen det mest effektive netselskab

3. januar 2017 - kl. 0:29 - af

Ved den årlige benchmarking, hvor Energitilsynet sammenligner effektiviteten af de danske elnet, er Frederikshavn Elnet igen kåret som det mest effektive netselskab i Danmark.

Distributionen af el sker i over 50 forskellige net, som leverer strøm i hvert deres område af Danmark. Frederikshavn Elnet leverer i et område omkring Sæby, Frederikshavn og Strandby. Når Energitilsynet sammenligner de forskellige netselskaber, tager de højde for geografiske forskelle og tætheden af kunder mv. Det er i denne sammenligning, at Frederikshavn Elnet er beregnet til at være det mest effektive selskab. Frederikshavn er derfor ikke blevet pålagt at spare yderligere på omkostningerne. Enkelte andre selskaber er blevet pålagt at spare over 10 % af deres omkostninger.

”I Frederikshavn Elnet er der ca. 12 medarbejdere, men vi gør brug af de synergier, der opstår ved at Forsyningen samler el, vand, spildevand, varme og renovation i én organisation”, udtaler adm. direktør Claus Reimann Petersen. ”Vi har glæde af at have fælles sekretariat, kundeservice og økonomi. Og så er der også nogle fordele i driften, når vi samler det hele. Vi har en overskuelig organisation, og samtidig er medarbejderne engagerede og ansvarsbevidste i deres daglige arbejde”, fortsætter Claus Reimann Petersen.

Benchmarkingen viser i øvrigt, at det ikke nødvendigvis er de store selskaber, som har den højeste effektivitet. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem selskabsstørrelse og økonomisk effektivitet.
I sammenligning med andre netselskaber er Frederikshavn Elnet et af de mellemstore selskaber, men gennem en god organisering er det lykkedes at holde omkostningerne i ro til glæde for borgere og virksomheder.

I sammenligningen af selskaberne er det ikke kun den økonomiske effektivitet, der er set på. Der er også taget højde for vedligeholdelsesstandard og forsyningssikkerhed. Der er strøm i ledningerne i mere end 99,99 % af tiden, hvilket betyder, at der ikke er blevet givet køb på forsyningssikkerheden for at holde omkostningerne nede.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forsyningens Elnet er igen det mest effektive netselskab' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger