Lad nytåret være en fest<br> – ikke en fuser

Lad nytåret være en fest
– ikke en fuser

28. december 2016 - kl. 0:01 - af

Antal fyrværkeriskader behandlet ved sygehusene i hele landet var markant lavere i nytåret 2015/16 end det foregående nytår. Derimod steg antallet af alvorlige tilskadekomne med 14 procent, så der er stadig god grund til at tænke sig om og passe ekstra godt på med nytårskrudtet, lyder det fra GF Forsikring i Frederikshavn og Hjørring.

Nytåret 2015/16 var et godt nytår målt på totalt antal tilskadekomne. I alt blev 256 personer behandlet efter skader ved fyrværkeri i dagene den 31. december og den 1. januar. Det er et fald på 24 procent i forhold til nytåret 2014/2015, hvor i alt 339 personer kom galt afsted med nytårskrudtet.

En stigning i antal alvorligt tilskadekomne
Til gængæld var nytåret 2015/16 et skidt nytår målt på antal alvorlige tilskadekomne, hvor 42 personer kom alvorligt til skade. Det er en stigning på 14 procent i forhold til året 2014/15, hvor der var 37 personer, der kom alvorligt til skade med nytårskrudtet.

– Det er positivt, at der er sket et fald i antal tilskadekomne sammenlignet med nytåret 2014/15, der var et rekordår, hvad angår antal tilskadekomne. Men lidt malurt er der dog fortsat i bægeret, for det er naturligvis ærgerligt, at der var flere i år, der kom alvorligt til skade sammenlignet med tidligere år, forklarer Tina Bilstrup Philipsen, Områdechef hos GF Forsikring i Frederikshavn og Hjørring.

To aldersgrupper mest udsatte
Graver man lidt dybere i tallene, kan man se, at skaderne hovedsagligt fordeler sig blandt to aldersgrupper, nemlig de helt unge under 18 år og aldersgruppen 36+. Blandt de unge under 18 år var der i alt 20 alvorligt tilskadekomne og i aldersgruppen 36+ var det 13 personer, der kom alvorligt til skade. Disse to aldersgrupper står dermed alene for knap 80 procent af de alvorligt tilskadekomne.

– De mange, der kommer alvorligt til skade i netop disse to aldersgrupper kunne tyde på, at det er kombinationen af alkohol og uforsigtig omgang med fyrværkeri, der bliver til en livsfarlig cocktail, vurderer Tina Bilstrup Philipsen.

Økonomiske tømmermænd
Ud over at blandingen af alkohol og fyrværkeri kan være farligt for helbredet, så kan det også give økonomiske tømmermænd. For man risikerer at miste retten til erstatning fra ulykkesforsikringen, hvis man skulle komme så galt afsted, at det medfører livsvarige men. Kan forsikringsselskabet bevise, at man har udvist grov uagtsomhed ved affyring af nytårskrudtet, eller at en selvforskyldt fyrværkeriulykke skyldes, at man var beruset, så vil forsikringen typisk nægte at udbetale erstatning.

De fleste er formentlig heller ikke er klar over, at ansvarsforsikringen som man har tilknyttet en indboforsikring ikke udbetaler erstatning, hvis man på grund af beruselse kaster tændt nytårskrudt efter en anden person, og denne kommer alvorligt til skade. Her må man selv til lommerne.

Eller at ansvarsforsikringen heller ikke dækker, hvis man, på grund af beruselse, ser bort fra alle sikkerhedsregler og fyrer en raket af, hvorved der opstår brand i bygninger, biler eller andet. Også her risikerer man selv at skulle betale for skaderne.

Til nytår skal der naturligvis være plads til, at man har det sjovt og festligt i venners lag. Men man skal tænke sig om og være forsigtig med omgangen med fyrværkeri, da en festlig aften ellers meget hurtigt kan ende galt. – Har man drukket et glas champagne for meget, bør man helt afholde sig fra at fyre nytårsraketterne af, slutter Tina Bilstrup Philipsen.

Kilde:
Ulykkes Analyse Gruppen, ortopædkirurgisk afdeling ved OUH Odense Universitetshospital, har
siden nytåret 1995/1996 indsamlet data fra alle skadestuer og skadeklinikker i landet med akutbehandlende funktion, om skader efter fyrværkeri. Oplysningerne vedrører de to døgn den 31. december og 1. januar i hvert af årene.

***
5 vigtige fyrværkeriråd:

1. Brug altid beskyttelsesbriller
2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
5. Gå aldrig tilbage til en fuser

Kilder: Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lad nytåret være en fest
- ikke en fuser'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER