
Væltede træer lukkede flere veje omkring Sæby
27. december 2016 - kl. 2:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Stormen har aftenen igennem skabt en del udfordringer i og udenfor Sæby.
Lidt før klokken 23 måtte Falck rekvirerer hjælp fra brandfolkene i Sæby, flere træer var væltet bl.a. på Understedvej ved Hørby.
Med hjælp fra bl.a. motorsav og en kranbil, lykkedes det hurtigt at få gjort vejene farbare igen, til trods for at flere af træerne havde en hvis størrelse.
Også på Sæby Torv blev det senere kritisk, da det store juletræ begyndte at hælde faretruende meget over mod bygningen der huser Matas.
Her blev løsningen at fjerne de nederste grene på det store træ, for derefter at save træet i to dele og lade toppen falde ned.
Så bor du i nærheden af Torvet og hørte du larm fra en motorsav omkring kl. 01.30, så var her årsagen.
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
- Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Væltede træer lukkede flere veje omkring Sæby' til en bekendt