Hjerteforeningen Sæby klar til<br> Børnebørnenes Madværksted

Hjerteforeningen Sæby klar til
Børnebørnenes Madværksted

18. december 2016 - kl. 8:30 - af

Hjerteforeningens meget aktive afdeling i Sæby er godt i gang med forberedelserne til et spændende pilotprojekt i Nordjylland – Børnebørnenes Madværksted.

Forleden deltog Elin Hyttel og Sisser Kejser Olsen i et fællesmøde med de øvrige nordjyske lokalafdelinger i Hjerteforeningen.

Mødet blev holdt i Kvarters og Sundhedshuset på Fyrkildevej i Aalborg Øst med deltagelse af repræsentanter for lokale afdelinger samt Frivilligkonsulent i Hjerteforeningen Region Nord Charlotte Møller Bolivard og Lise Sjelberg fra Hjerteforeningens hovedkontor i København.

Børnebørnenes Madværksted prøves af i 2017 i Nordjylland med støtte fra Nordea Fonden. Målet er at udbrede den gode ide til Hjerteforeningens afdelinger i hele landet i 2018.

Det handler kort sagt om, at to generationer – børnebørn og deres bedsteforældre – i køkkenet er sammen om at lære om sunde madvaner, sammen om at lave og spise den gode mad, og netop fællesskabet har en central rolle i dette projekt.

De to generationer, som altså har sprunget et led over i dette projekt – børnebørnenes forældre – vil gennem leg, snak, undervisning, madlavning med videre også komme tæt på hinanden og opleve det fine fællesskab, der opstår, når man laver mad og spiser sammen.

Børnebørnene vil kunne få en masser sjov viden om, hvad man spiste og hvordan man spiste sammen i den ældste generations barndom, og de ældre vil kunne få en masse viden om, hvordan det foregår i dag både i institutioner og i hjemmene, hvor familiebilledet har fået nogle nye rammer i løbet af få generationer.

Arbejdet i køkkenet ledes af branchefolk i samarbejde med Hjerteforeningen. Det hele foregår over fire gange inden sommeren og fire gange efter ferien.

I Sæby er første gang torsdag den 26. januar klokken 17-20. Børnebørnenes madværksted ledes af kok Kristian Nørbjerg i skolekøkkenet på Sæbygårdskolen og fortsætter 2. marts, 30. marts og 27. april.

Det handler om gode madoplevelser for børn i 4.-6. klasse og bedsteforældre.

Børn mødes med andre børn og bedsteforældre og får en masse gode og sunde oplevelser sammen om mad såsom morgenmad, madpakker, eftermiddagssnacks og festmåltid.

Børnene lærer sunde madvaner og at lave mad, der smager lækkert ud fra devisen: sammen skaber vi et sundere liv for alle. Hver gang sluttes der af med fællesspisning.

Arrangeres i samråd med Nordeafonden.
Lokalformand Kisser K. Olsen kan kontaktes for mere information på telefon 40892535 eller mail: kissserbertil@hotmail.com

Se mere om Hjerteforeningen Sæbys flotte program for 2017 ved at klikke her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen Sæby klar til
Børnebørnenes Madværksted'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER