Hjerteforeningen Sæby klar med stort program

Hjerteforeningen Sæby klar med stort program

6. december 2016 - kl. 0:08 - af

Hjerteforeningen Sæby er nu klar med et omfattende program for 2017.

Der lægges for allerede 1. Nytårsdag med den traditionelle nytårsmarch, hvor der bliver rig mulighed for via en frisk gåtur i Gybels Plantage at slippe af med julesulet.

Den 9. januar tages der sammen med Benefit fat på en ny, specielt tilrettelagt hjertemotion, som gentages i efteråret. Ligeledes vil der på langt de fleste tirsdag formiddage året igennem blive tilbudt traveture på Hjertestien gennem Gybels Plantage.

Den 19. januar afvikles i samarbejde med FOF Vendsyssel et stort arrangement i Manegen med Chris Mac Donald, som bl.a. vil præsentere helt nye forskningsresultater om motion og sund livsstil, og over 4 kursusgange i januar – april vil kok Kristian Nørbjerg tilbyde børn i alderen 4.-6. klasse ”Børnebørnenes madværksted”, hvor de sammen med bedsteforældre (og evt. forældre) kan lære om sunde kostvaner og sunde madpakker m.v. Her samarbejdes med Nordeafonden.

Den 28. februar kommer Hjerteforeningens landsformand, ledende overlæge på Kardiologisk afd. på Skejby Sygehus, Anne Kaltoft, på besøg og fortæller om hjertestop og hjertesvigt. Efterfølgende er der generalforsamling for lokalforeningens medlemmer.

Den 25. april får man besøg af master i sundhed og træning, Marina Aagaard, som fortæller om sine erfaringer inden for elitetræning og mentaltræning, så sundheden kan optimeres. Dette foredrag afvikles i samarbejde med LOF.

Søndag den 30. april vil der være landsindsamling til fordel for Hjerteforeningens arbejde med oplysning og forskning i hjerte-kar-sygdomme. Har man lyst at være indsamler, kan man allerede nu kontakte et medlem af bestyrelsen.

Den 10. maj skal pulsen op, til dette formål tilbydes ture på ”Kløverstierne” med start fra Sæby Å på havnen. Den 10. juni afvikles klovneløb med start fra Torvet i Sæby. Det sker i samarbejde med Hjerteforeningens Børneklub Region Nord og Danske Hospitalsklovne. Og dagen efter er der i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening kystvandring ved strandpromenaden langs Kattegat. Kystvandringen følges op af gåture i Gybels Plantage samt Beachwalk i samarbejde med Sæby Gymnastikforening den 15. august.

Alt for mange går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Primo september tilbyder Hjerteforeningen Sæby at måle folks blodtryk, som kan være en indikator for, om man evt. bør søge læge.

Torsdag den 12.oktober får man besøg af TV-lægen Peter Qvortrup Geisling, der i Manegen i Sæby leverer en lang række finurlige historier fra sin TV-konsultation. Der er lagt op til en rigtig munter aften, og arrangementet afvikles i samarbejde med FOF Vendsyssel, hvorfra billetter sælges.

Hjerteforeningen Sæby har i øvrigt indgået en 3-årig sponsoraftale med A/S Sæby FiskeIndustri om et økonomski tilskud.

Programmet kan bl.a. ses på www.saeby.hjerteforeningen.dk. Lokalforeningens bestyrelse består af formand Kisser Kejser Olsen, Merethe Gaardbo, Ann Larsen, Elin Hyttel, Kirsten Sørensen, Finn Brunø og Per Rye.

En kommentar til “Hjerteforeningen Sæby klar med stort program” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Hjerteforeningen Sæby klar med stort program”

  • C.Christoffersen

    Så håber jeg de får stierne jævnet, så de er til bruge. Skovmaskinerne har totalt ødelagt dem.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen Sæby klar med stort program' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER