17 kandidater indstillet til Vækst og Vilje Erhvervsprisen

17 kandidater indstillet til Vækst og Vilje Erhvervsprisen

12. december 2016 - kl. 9:14 - af

Hele 17 kandidater er indstillet til Frederikshavn Erhvervsråds Vækst og Vilje Erhvervspris 2016, mens der er fire kandidater til Iværksætterprisen. Vinderne findes ved Vækst og Vilje arrangementet i Det Musiske Hus fredag den 20. januar.

For 12. gang skal der findes en vinder af Vækst og Vilje Erhvervsprisen i Frederikshavn kommune, som uddeles af Frederikshavn Erhvervsråd ved Vækst og Vilje arrangementet i Det Musiske Hus fredag den 20. januar. I år er hele 17 kandidater indstillet til Vækst og Vilje Erhvervsprisen, som kan blive indstillet af de tre lokale erhvervsforeninger, handelsstandsforeninger og Turisthus Nord. Prisen gives til en virksomhed, person eller organisation, som har ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med erhvervsudviklingen i Frederikshavn kommune.

De 17 kandidater til Vækst og Vilje Erhvervsprisen 2016 er: DMTonline Aps, Nordmark Maskinfabrik A/S, Harde Staal Aps, Polyteknik A/S, Svend Aage Christiansen, Scanel International A/S, Mikkel Seedorff Sørensen adm. direktør Frederikshavn Havn, Emilievejs Slagterforretning ApS, Elling Tømmerhandel A/S, Kvissel Tømrersjak ApS, Café Stæhr, Karstensens Skibsværft A/S, Gitte Henning A/S, Launis A/S, FF Skagen A/S, Skagen Havn og Jakobs Café & Bar.

– Vi har endnu en gang et bredt felt af virksomheder og personer, som har været med til at sætte et positivt præg på vores lokale erhvervsudvikling. Formålet med prisen er netop at hylde de dygtige virksomheder og erhvervsledere i vores område, som gør det fantastisk godt og gør en forskel for vores lokalområde, siger Karl Erik Slynge, formand Frederikshavn Erhvervsråd.

For syvende gang skal der findes en vinder af Iværksætterprisen, som gives til en virksomhed eller virksomhedsleder, som inden for de seneste fem kalenderår har etableret eller overtaget en virksomhed i Frederikshavn Kommune og der igennem bidraget positivt til den erhvervsøkonomiske udvikling. De fire indstillede til Iværksætterprisen er: Sæby Sportscafé, Hotelpension Aahøj, Jacob Jensen kendt fra Jacobs Fiskerestaurant, Spiseriet og Fridas samt Jesper Winther kendt for Skagen Fiskerestaurant, Skagen Bjesk og Skagen Seaside.

Vækst og Vilje er arrangeret af Erhvervshus Nord, Arena Nord og Frederikshavn Kommune med Spar Nord som hovedsponsor. Årets indlægsholder er Ellinor Sæther, der står bag Sæther Nordic A/S.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '17 kandidater indstillet til Vækst og Vilje Erhvervsprisen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER