96 % af Forsyningens kunder skal ikke indberette forbruget

96 % af Forsyningens kunder skal ikke indberette forbruget

9. december 2016 - kl. 0:04 - af

På denne tid af året plejer Forsyningen at indrykke annonce om,

at du som kunde skal huske at indberette dit forbrug for året, der snart går på hæld. På samme tidspunkt plejer ca. 35.000 aflæsningskort at dumpe ned i postkasserne eller komme via eBoks til vores kunder. Sådan bliver det ikke i år.

I løbet af 2016 er langt de fleste af Forsyningens el-, vand- og varmemålere skiftet til fjernaflæste målere. Disse målere er almindelige målere med en indbygget radiosender, der sender aflæsninger direkte til os. Derfor er det ikke længere nødvendigt, at du selv indberetter den årlige aflæsning.

De sidste 4 % mangler
En ganske lille del af målerne er ikke skiftet endnu. Dette skyldes enten tekniske udfordringer ved målerne, eller at det ikke har været muligt at træffe nogen hjemme ved målerskiftet. Desuden venter vi på ca. 550 elmålere af en særlig type, som bliver leveret og skiftet i 2017.

Har du ikke fået skiftet dine målere med fjernaflæste målere, vil du som tidligere modtage et aflæsningskort. Her skal du aflæse og indberette som tidligere, og indberetningen skal være foretaget senest torsdag den 5. januar 2017. Vi forventer, at du modtager aflæsningskortet senest i uge 51.

Følg dit forbrug
De fjernaflæste målere sender automatisk aflæsning en gang i timen – døgnet rundt. Dermed har du mulighed for at følge med i udviklingen af dit forbrug. Følg dit forbrug via forsyningen.dk eller via app’en minForsyning.

Vi er bekendt med, at enkelte kunder, der har fået skiftet til fjernaflæst måler, oplever forsinkelse af data på minForsyning. Derfor arbejder vi på at forbedre den tekniske løsning for at sikre, at netværk og signal til de fjernaflæste målere er optimale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundeservice via mail kundeservice@forsyningen.dk eller tlf. 9829 9000.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '96 % af Forsyningens kunder skal ikke indberette forbruget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER