Sæbygarden spiller julealsangskoncert i Sæby Kirke
5. december 2016 - kl. 14:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I over 25 år har Sæbygarden afholdt sin julealsangskoncert 3. søndag i advent. Og sådan vil det også være i år. Den 11. december kl. 19.00 vil Sæbygardens Tambourkorps således indlede aftenen med ca. 20 minutters blandet juleprogram, så alle kan komme rigtigt i julestemning.
Fra kl. 19.30 vil Sæbygardens Harmoniorkester spille en koncert på en lille times tid med en rigtig god blanding af moderne rytmisk og kendt julemusik – arrangeret for harmoniorkester. Her i mellem spilles julens salmer og sange til fællessang. Ved orglet sidder denne aften organist og kirkemusiker fra Abildgård kirke Henrik Strøm. Henrik vil midt i koncerten spille et stykke orgelmusik.
Entréen på 50 kr. går ubeskåret til Sæbygardens foreningsarbejde. De håber rigtig mange vil komme og nyde denne aften.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbygarden spiller julealsangskoncert i Sæby Kirke' til en bekendt