
Sæbygarden får besøg af Søværnets Tambourkorps
24. november 2016 - kl. 0:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 30. november får Sæbygarden fint besøg. Søværnets Tambourkorps kommer på besøg og vil i anledningen af besøget hos Sæbygarden også optræde på Torvet samt spille en koncert sammen med Sæbygarden i Manégen om aftenen.
Senest korpset besøgte Sæbygarden var april 2014, hvor der ligeledes blev arrangeret en dobbel-koncert med korpset og Sæbygarden i Manegén, hvilket blev et tilløbsstykke – og en super koncertaften.
Onsdag den 30. november starter Søværnets Tambourkorps med et optrin på Torvet kl. 16.00. Tidligt på aftenen vil orkestret spise sammen med Sæbygardens medlemmer.
Kl. 19.00 – 19.45 Koncert i Manegén med Søværnets Tambourkorps
Kl. 20.00 – 20.45 Koncert i Manegén med Sæbygarden
Alle er hjertelig velkomne. Der vil blive opkrævet entré på kr. 50,- per person. Og i pausen vil der blive solgt øl og vand.
Sæbygarden ser meget frem til besøget og samværet med det flotte og dygtige orkester. Og håber rigtig mange Sæbynitter vil benytte lejligheden til at få en super oplevelse.
Søværnets Tamburkorps er den Danske flådes eneste – og meget velspillende orkester.
Overgangen fra det mere traditionelle Tamburkorps til et mere Brass Band inspireret orkester foregik i starten af 1964.
I perioden op til år 2002 bestod orkesteret af 9 fastansatte musikere, hvortil der blev tilført værnepligtige med 9 måneders tjeneste, altså musikere der skulle aftjene deres værnepligt. I dag består korpset af 21 musikere der er fastansat på en tidsubestemt kontrakt. Hverdagen bruges på den gamle Flådestation Holmen i hjertet af København, hvor indøvelsen af Musik, sang, march og Tattoo foregår.
Tamburkorpset består af messing- og slagtøjsinstrumenter og normalt en enkelt piccolo fløjte. Cornetter, Flygelhorn, Althorn, Bariton, Euphonium og tuba. Slagtøjet spiller på marchtrommer, bækkener og stortromme, men til koncerter som disse, også på en bred vifte af andre slagtøjsinstrumenter.
Repertoiret er som oftest marcher og danske sange, men ved særlige lejligheder byder tamburkorpset også på meget andet, som f.eks. klassisk- og pop musik.
I front går Tamburmajor Martin Dolleris der leder korpset gennem ca. 100 arrangementer årligt.
Indøvelsen af musikken forestås af Musikdirigent Dennis Andersen der tiltrådte stillingen den 1. februar 2016.
Daglig Leder og ansvarlig for orkestret er Seniorsergent Anders Rasmussen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbygarden får besøg af Søværnets Tambourkorps' til en bekendt