Juletræer pryder snart i hele kommunen

Juletræer pryder snart i hele kommunen

5. november 2016 - kl. 0:03 - af

Julen står for døren. Derfor drøfter Teknisk Udvalg på udvalgets næste møde den 7. november et punkt om opstilling af juletræer rundt om i kommunens byer.

Det er tidligere besluttet på møde tilbage i oktober 2010, at hvor forvaltningen modtager en henvendelse fra en borgerforening, leveres, opsættes og afhentes juletræerne uden beregning. Desuden foreligger der en beslutning om, at forvaltningen via Frederikshavn Forsyning Erhverv A/S sørger for tilslutning af strøm og strømforbrug.

Park og Vej har modtaget en henvendelse fra Karup Borgerforening angående ønske om opsætning af et juletræ i byen. Der har endvidere i pressen været angivet ønske om juletræ i Haldbjerg.

Udgiften til el tilslutning med sikringsanlæg beløber sig til ca. 5.000 kr. under forudsætning af, at der tilsluttes til en vejbelysningsmast, og udgiften til levering, opsætning og afhentning beløber sig til ca. 8.000 kr. / stk.

Der leveres i dag juletræer til følgende steder:

  • Sæby-området: Sæby by 3 stk. (Torvet, Strygejernet, Klostertorvet) og i oplandet 1 stk. pr. by (Hørby, Østervrå, Brønden, Voerså, Præstbro, Dybvad, Underste samt Ørtoft)
  • Skagen-området: Skagen by 5 stk. (Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Viggo Hansens Plads, Sct. Laurentiivej (vest) samt Vandtårnet). Dertil 1 stk. pr. by i Hulsig, Ålbæk og Højen
  • Frederikshavn-området: Frederikshavn by 8 stk. (Fiskertorvet, Nytorv, Møllecentret, Maigårdsvej, Søster Annes Torv, Føtex Torv, Kirkepladsen samtRådhuspladsen). Desuden i oplandet med 1 stk. pr. by (Skærum, Gærum, Kvissel, Ravnshøj, Nielstrup, Elling, Strandby samt Jerup)

Tekst af Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Juletræer pryder snart i hele kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger