Ejendomscenteret uddanner fremtidens arbejdskraft

Ejendomscenteret uddanner fremtidens arbejdskraft

24. oktober 2016 - kl. 9:15 - af

Siden 2010 har Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter, uddannet elever fra Teknisk Designer uddannelsen. Et ansvar som Ejendomscenteret og Frederikshavn Kommune tager meget alvorligt.

Teknisk Designer uddannelsen, er en 3 årig erhvervsuddannelse, som blandt andet kan tages på Tech College i Aalborg. Uddannelsen består skiftevis af skoleforløb og praktikophold. Efter 20 uger skal eleven indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed, og her kommer Ejendomscenteret ind i billedet.

Ejendomscenteret har siden 2010, haft Teknisk Designer elever ansat i praktikforløb i afdelingen Bygherre og Anlæg. En uddannelsesaftale med Ejendomscenteret, giver en bred uddannelse inden for byggeri og anlæg, som erfaringsmæssigt giver gode jobmuligheder.

Eleverne fra Ejendomscenteret uddannes ikke til arbejdsløshed, opgaverne i Ejendomscenteret er så alsidige, at man som færdiguddannet er yderst attraktiv for en kommende arbejdsgiver. Tidligere elever har haft nemt ved at få job, idet nogle af landets største virksomheder indenfor faget, har stået på spring for at ansætte elever uddannet i Ejendomscenteret.

To ledige elev stillinger
Ejendomscenteret og Bygherre og Anlæg er i gang med at implementere et nyt driftsystem hvor tegningsmaterialet på alle kommunale bygninger, spiller en væsentlig rolle. På den baggrund, er der basis for at uddanne to Teknisk Designer elever ad gangen. Centeret har derfor, netop slået to ledige elevstillinger op til besættelse i januar 2017.

  • Det er interessant og betydningsfuldt, at vi udvider vores antal af elever. Der er vi inde og varetage den forpligtelse vi har som kommune, og som arbejdsgiver ser vi det også som et samfundsansvar. Vi vil gerne være uddannelsessted, og ser vi sådan nogle åbninger rundt i organisationen så griber vi dem – fortæller Bent Westerberg, Centerchef i Ejendomscenteret.

3D tegninger og kreative visualiseringer
Den primære funktion som Teknisk Designer, er udarbejdelse af tegningsmateriale til bygge- og anlægsprojekter, samt vedligeholdelse og opdatering af eksisterende tegningsmateriale. I Ejendomscenteret har man i nogle år udarbejdet alt tegningsmateriale i 3D.

  • Jeg får mulighed for at arbejde med forskellige opgaver som både er spændende og udfordrende, og mulighed for at arbejde kreativt med visualiseringer i 3D. Selvom jeg er elev bliver jeg lukket ind i fællesskabet og arbejder på lige fod som mine kollegaer – fortæller Teknisk Designer elev Camilla Greve Hedegaard

Der arbejdes med forskelligt tegningsmateriale, alt efter hvilket projekt eller opgave der skal løses. Det kan både være 3D tegninger til udskiftning af ventilationsanlæg på Bangsbostrand Skole, flugtvejsplaner til et boksearrangement i Arena Nord, 3D visualisering af fyret i Skagen eller bygningstegninger til en ombygning i en børnehave.

  • At være elev i Bygherre & Anlæg, betyder at jeg bliver stillet over for rigtig mange forskellige opgaver, og mange af opgaverne får jeg lov til at løse på egen hånd – fortæller Teknisk Designer elev Mathilde Degn Jensen

Krav til egen organisation
Foruden Teknisk Designer elever, medvirker Ejendomscenteret også i uddannelsen af Maskinmestre. Lige nu, er to studerende fra Martec i 20 ugers praktik i Ejendomscenterets afdeling, Drift og Service. De er i gang med at skrive deres bachelorprojekt, omkring vedligeholdelse af klimaanlægget på Frederikshavn Rådhus.

  • At uddanne fremtidens arbejdskraft, sætter krav internt i vores egen organisation. Vi bliver mødt med ny viden og inspiration, og tvinges dermed til at være med i front. Det har vi lyst til, og behov for, for det udvikler os og er med til at gøre Ejendomscenteret og Frederikshavn Kommune til en attraktiv arbejdsplads – fortæller Bent Westerberg videre.

For Frederikshavn Kommune er det vigtigt, sammen med det øvrige erhvervsliv, at bidrage aktivt til uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft. Kommunens udviklingsstrategi ”Mulighed for vækst – Mulighed for mennesker” sikre, at der er sammenhæng mellem de muligheder som kommunen og erhvervslivet har for at vækste, og de muligheder der er for borgere der bor i kommunen.

Hvide_fyr_1_19.10.16

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ejendomscenteret uddanner fremtidens arbejdskraft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER