Bent Bøgsted: ”Jeg ringer lige til transportordføreren”

Bent Bøgsted: ”Jeg ringer lige til transportordføreren”

18. oktober 2016 - kl. 11:43 - af

Det var en særdeles handlekraftig folketingspolitiker der på første dag i skolernes efterårsferie var på Skagen Havn. Bent Bøgsted (DF) behøvede ikke lytte længe på erhvervslivets udfordringer med den smalle hovedvej mellem Aalbæk og Skagen, før han viste handling i sagen. Efter kun et kvarter med kaffe i kopperne, foreslog Bøgsted at ringe til Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, så han med det samme kunne blive involveret i planerne om vejudvidelse af hovedvej 40.

Bent Bøgsted var inviteret til Skagen af havnedirektør Willy Hansen, der sammen med bestyrelsesformand for FF Skagen, Jens Borup, sad om bordet for at fortælle om væksten og de mange arbejdspladser, som erhvervslivet i og omkring havnen skaber. Historien om succes på Skagen havn er dog også historien om manglende baggrundsinfrastruktur til at bakke væksten op, fordi hovedvejen mellem Aalbæk og Skagen er for smal. Derfor ønsker de folketingets hjælp til at investere i vejen og bakke væksten op.

”Erhvervslivet i Skagen er dygtige til at skabe lokale arbejdspladser, og hvis vi på Christiansborg kan hjælpe til, at det fortsætter, så må vi se at rubbe neglene”, siger Bent Bøgsted og uddyber ”Det er helt tydeligt, at den vej skal udvides, og derfor må vi hurtigst muligt få undersøgt, hvordan økonomien i projektet hænger sammen, så vi kan finde pengene”.

For Bent Bøgsted blev det ikke bare ved ordene. Da han foreslog at pause mødet lidt og ringe til Dansk Folkepartis transportordfører, blev der nikket omkring bordet og straks sad Bøgsted med telefonen til øret. Selvom Kim Christiansen befinder sig på den anden side af jorden og klokken var tæt på sengetid i Taiwan, så blev opkaldet besvaret og sagen vendt.

Kim Christiansen bakker sin nordjyske kollega op ”Den smalle vej til og fra Skagen er en af de flaskehalse, vi er bevidste om, der skal gøres noget ved. Når der er penge at finde i forhandlinger om fremtidige vejprojekter, så er det oplagt, at investere her, for det er noget der virkelig vil gavne det nordjyske erhvervsliv”.

Historikken bag udvidelsen af hovedvej 40
Vejudvidelsen blev besluttet af Nordjyllands Amt og delvist gennemført, men da amtet blev nedlagt som led i kommunalreformen overgik vejen til at være en statsvej, og siden er der intet sket. Af de 17 km vej, som skulle udvides, udestår nu 12,5 km.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bent Bøgsted: ”Jeg ringer lige til transportordføreren”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER