
Skolernes motionsdag startede med Pokemon dans
17. oktober 2016 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det var skoledagen, hvor fællesskabet, glæden og motionen bliver prioriteret i hele landet. Danmarks første motionsløb blev løbet på Fyn i 1982 og er siden blevet løbet i hele landet. I 2008 havde Skolernes Motionsløb deltagerrekord med 707.802 deltagende børn.
Hver skole har deres måde at arrangere Skolernes Motions dag. På Sæby Sydskolen varmede eleverne op i fællesskab til hjemmelavet Pokemon dans og Brug Bolden dans. De skulle så efterfølgende løbe forskellige ruter, efter hvilken klasse eleverne gik i. Ruterne var på hhv. 2,6 km og 1 km, som skulle gennemløbes flere gange. De ældste elever skulle bl.a. løbe i Gybels plantage, inden de skulle løbe et antal 1 km ruter på skolen.
Efter en herlig motionsdag kunne lærere og elever holde en velfortjent efterårsferie.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skolernes motionsdag startede med Pokemon dans' til en bekendt