Ny kampagne og politikontrol vil sænke farten

Ny kampagne og politikontrol vil sænke farten

11. oktober 2016 - kl. 9:56 - af

Efter flere års fald i antallet af trafikdræbte ser det nu ud til at vende. Det er bekymrende, og derfor vil en ny, landsdækkende kampagne samt politikontrol have flere til at sænke farten. Det skal være med til at vende udviklingen (regionale tal nederst i pressemeddelelsen).

For høj hastighed er skyld i halvdelen af alle dødsulykker i trafikken og kan både være årsag til, at ulykken sker, og at den bliver så alvorlig.

Alene i 2010–2014 har for høj fart kostet 551 liv på vejene, viser tal fra Vejdirektoratet. Nu vil en ny, landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og 84 af landets kommuner (se kommunerne her: http://po.st/Fpf5QM) minde bilisterne om, at selv en mindre fartoverskridelse kan ende katastrofalt, hvis der opstår en kritisk situation.

Kampagnen hedder ”Sænk farten – før det er for sent” og varer fra mandag den 10. til søndag den 30. oktober.

– Selv om vi gennem årene har fået flere nye og mere sikre biler på vejene, så er for høj fart stadig et af de største problemer for trafiksikkerheden. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for antallet af trafikulykker og hvor voldsomme, de bliver. Det viser utallige undersøgelser af dødsulykkerne på vejene, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fra uge 41 vil bilisterne blive mødt af 6.000 plakater langs vejene. Sideløbende hermed gennemfører politiet en landsdækkende målrettet hastighedskontrol. Og fra uge 42 vil kampagnefilmen blive vist på landsdækkende tv samt på sociale medier. Se også kampagnen her: www.sikkertrafik.dk/sænkfarten

Små fartoverskridelser koster mange liv
Kampagnefilmen skildrer en typisk, realistisk ulykkessituation, hvor en mand kører ud ad en lang, lige landevej, hvor alt ånder fred og ingen fare. Bilisten kører 95 km/t., men pludselig kommer en varevogn ud fra en sidevej. Bilisten katastrofebremser, men det er for sent, og han rammer varevognen med mere end 70 km/t. Hvis han havde kørt de lovlige 80 km/t., kunne han have nået at stoppe, og ulykken ville være undgået.

En gennemgang af dødsulykkerne på landevejene, som Vejdirektoratet har lavet, viser, at hele 59 % af de fartrelaterede dødsulykker sker med en lille fartoverskridelse, hvor bilisterne har kørt mellem 1 – 19 km/t. for stærkt. Det er altså de mindre hastighedsoverskridelser på landevejene, der kræver flest ofre.

– Uanset hvor god en bilist man er, så sker der hele tiden uforudsete ting i trafikken, hvor der for eksempel pludselig kan komme en bil eller en cykel ud fra en sidevej. Her kan selv en lille hastighedsoverskridelse betyde forskellen mellem et voldsomt sammenstød, eller om du kan nå at bremse op, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Politikontrol vil stoppe fartsyndere
Sideløbende med kampagnen ”Sænk farten – før det er for sent” gennemfører politiet en landsdækkende hastighedskontrol fra fredag den 14. til søndag den 16. oktober. Erfaringer viser, at kombinationen af kampagner og politiets kontrol får endnu flere til at lette foden fra speederen.

– Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis folk havde overholdt fartgrænserne eller kørt efter forholdene. Derfor er hastighed fortsat et vigtig indsatsområde og en del af politiets nye færdselsstrategi, og derfor prioriterer vi fartkontrol på vejene siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Så mange har mistet livet i fartulykker på fem år:

Nordjylland: 51.
Midt- og Vestjylland: 87.
Østjylland: 64.
Sydøstjylland: 49.
Syd- og Sønderjylland: 54.
Fyn: 32.
Sydsjælland og Lolland-Falster: 57.
Midt- og Vestsjælland: 64.
Københavns Vestegn: 19.
København: 29.
Nordsjælland: 39.
Bornholm: 6.
I alt: 551 mennesker har mistet livet i ulykker fra 2010 – 2014, hvor farten var for høj (kilde: Vejdirektoratet).

På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du se kampagnen: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/saenk-farten

Fakta om fart: hvor sker fartulykkerne, beregn din standselængde etc: https://www.sikkertrafik.dk/presse/statistik/adfaerd/fart

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny kampagne og politikontrol vil sænke farten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER